Ekstra Bladet

’ HOLD KÆFT DET VAR SJOVT’

TILBAGE EFTER FYRING: Rasmus Staghøj var i weekenden gæstevært på TV 2’s ’ Go’ morgen Danmark’. Og han vil gerne fortsætte, fortæller han

- KENNETH BEYER FOTO: ANTHON UNGER

I efteråret blev Rasmus Staghøj fyret fra TV 2.

Nu har han for en stund været tilbage på skærmen for samme tv- station.

Den tidligere cykelvært og reporter var gæstevært i weekenden på TV 2’s ’ Go’ morgen Danmark’.

– Det var fantastisk. Hold kæft, det var sjovt. Det var fedt at være i gang igen. Jeg har ikke været på arbejde på en redaktion, siden jeg lavede Vuelta a España i september sidste år.

– Det er vildt, at der er gået et halvt år, og tiden er gået så stærkt. Det er nok, fordi jeg har fået et barn i mellemtide­n. Tiden forsvinder bare, siger Staghøj til Ekstra Bladet.

Meget forberedt

Han sender masser af ros til ’ Go’ morgen Danmark’holdet.

– Det var helt vildt sjovt at afvikle det. Jeg er vildt imponeret over, hvor dygtige de er til at lave fjernsyn. De er meget forberedte, så vi værter kan få det til at se nemt ud.

– At arbejde med Michèlle Bellaiche, red.) er en kæmpe gave. Hun er enormt dygtig. Jeg har været vant til profession­elle kilder, som regel cykelrytte­re. Dem behøver du ikke at forberede så meget.

– De har været i fjernsynet mange gange, men her i ’ Go’ morgen Danmark’ står du ofte med nogle, der ikke har været i fjernsynet før, og de kan måske være nervøse. De skal forberedes, inden de går på, så de kan være trygge.

Vil lave mere morgen- tv

Rasmus Staghøj er klar på flere timer på skærmen i tv- studiet i Tivoli.

– Det vil jeg gerne. Det må blive det svar, som jeg kan give, fordi jeg ved ikke, om jeg skal. Jeg vil gerne. Det er der ingen tvivl om. Det vil jeg rigtig gerne, men som udgangspun­kt har vi aftalt denne her weekend.

Ekstra Bladet har været i kontakt med TV 2, der ikke har nogen kommentare­r.

Det var fantastisk. Hold kæft, det var sjovt. Det var fedt at være i gang igen

 ?? FOTO: HENRIK R. PETERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Den kendte tv-vært håber, at han kan lave mere tv.
FOTO: HENRIK R. PETERSEN/ RITZAU SCANPIX Den kendte tv-vært håber, at han kan lave mere tv.
 ?? ?? Staghøj og partneren Katrine blev sidste år forældre for anden gang.
Staghøj og partneren Katrine blev sidste år forældre for anden gang.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark