Ekstra Bladet

’ EN HELT UNIK PIGE’

Mortada Haddad fortæller nu, ligesom Elvira Pitzner allerede har gjort, at de to nu er kærester

- KASPER D. KOPPING FOTO: KENNETH MEYER

Det har i en rum tid været åbenlyst for de fleste: Den 35- årige rigmand og iværksætte­r Mortada Haddad og diamantdat­ter, influencer og tv- personligh­ed Elvira Pitzner, 26, er kærester.

Parret har længe været ret så hemmelige omkring deres relation og har hidtil ikke indrømmet andet, end at de er særdeles gode venner.

Men tidligere i går skrev Ekstra Bladet, at Elvira Pitzner og Mortada er kærester, efter at Pitzner indrømmer det faktum i første afsnit af ’ Diamantfam­ilien – fanget i Dubai’ – den nye sæson af familieføl­jetonen.

Nu tager Mortada Haddad så ligeledes bladet fra munden – dog i en snak med Ekstra Bladet.

Også han bekræfter nu, at han og Elvira Pitzner danner par.

– Jeg kan bekræfte, at vi er i et forhold, siger en lykkelig Mortada Haddad.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor han oprindelig­t mødte Elvira Pitzner, eller hvor længe de egentlig har været kærester.

Faktum er dog, at turtelduer­ne i slutningen af november rejste sammen til Dubai, hvor de kort efter blev anholdt og fængslet i emiratet – anklaget for utroskab af Elvira Pitzners eksmand, Milad Saadati.

Flyttet sammen

Efter et regulært helvede, hvor de var løsladt mod kaution, men tilbagehol­dt i Dubai i flere måneder med et rødt flag i deres respektive pas uden mulighed for at rejse væk, flyttede de sammen, da de vendte hjem til Danmark midt i februar på bagkant af at være blevet frikendt.

Også den del indrømmer Mortada Haddad nu.

– Ja, vi bor sammen, siger han til Ekstra Bladet.

Elvira Pitzner har fortsat sit eget lille hus i Nordsjælla­nd, men har siden hjemkomste­n boet permanent hos Mortada Haddad i hans enorme lejlighed i København K, hvorfra Elvira Pitzner løbende har lagt masser af billeder op på sociale medier.

Vi værner om vores relation

Hun er en helt unik pige, der besidder enormt meget kærlighed og omsorg

Kærlighed og omsorg

Lejlighede­n figurerer også i den nye sæson af ’ Diamantfam­ilien’, men det gør Mortada Haddad dog ikke.

Der er dog ingen tvivl om, at han er dybt forelsket i Elvira Pitzner:

– Elvira har en helt speciel plads i mit hjerte. Hun er en helt unik pige, der besidder enormt meget kærlighed og omsorg, fortæller Mortada Haddad.

Han har dog ikke lyst til at sætte flere ord på forholdet for nuværende.

– Vi værner om vores relation og har ikke det store behov for at figurere sammen på internette­t i for høj grad, fortæller Mortada Haddad, som ellers for nylig i et interview med Ekstra Bladet kunne meddele, at parret også havde indledt et forretning­seventyr sammen via virksomhed­en Socialcand­y Agency.

 ?? ?? Elvira fortæller om sin nye kærlighed i tv- programmet ’ Diamantfam­ilien’, der har gjort både hende, hendes søstre og deres mor kendte.
Elvira fortæller om sin nye kærlighed i tv- programmet ’ Diamantfam­ilien’, der har gjort både hende, hendes søstre og deres mor kendte.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark