Ekstra Bladet

Indgik forlig om 69 millioner kroner

-

Den detroniser­ede Tradeshift- topchef Christian Lanng sætter i stævningen for første gang beløb på det hemmelige forlig, som han i foråret 2022 indgik med sin tidligere sexslave og personlige assistent ’ Jane Doe’.

På det tidspunkt så den økonomiske fremtid lys ud for danskstift­ede Tradeshift med hovedkvart­er i San Fransisco. Selskabet med Christian Lanng i spidsen og flere danskere på ledende positioner havde kort forinden fået en stor kapitalind­sprøjtning, som værdisatte it- selskabet til over 14 milliarder kroner.

’ Jane Doe’, der efter seks år i virksomhed­en var blevet fyret i 2020, anklagede nu Christian Lanng for seksuelle overgreb. For at lukke sagen indgik parterne en forligsaft­ale, som skulle sikre kvinden 10 millioner dollars ( 69 millioner danske kroner).

Til gengæld underskrev hun en række klausuler om total tavshedspl­igt, og at uenigheder om forliget

ikke kunne føres ved domstolene, men ved lukkede voldgifter.

Betingelse­sløs tavshed

’ I henhold til aftalen skulle Lanng samlet set betale 10 millioner dollars til Jane Doe i bytte for en fuldstændi­g og betingelse­sløs opgivelse af alle krav, som Jane Doe nogensinde kunne have haft mod Lanng’, står der i stævningen.

Ifølge retsdokume­nterne fastholdt Christian Lanng dog hele vejen igennem sin uskyld, men indgik forli

get, fordi Tradeshift på det tidspunkt forhandled­e med en stor bank, som overvejede at købe selskabet for et kæmpe beløb.

’ Jane Doe’ skulle dog ikke have de 10 millioner dollars udbetalt på én gang, men over rater fordelt på flere år.

Dummebøde

Men da den danske topchef kom i pengebekne­b og derfor ikke betalte en rate til tiden, ’ krævede Jane Doe flere penge end de 10 millioner dollars, som hun hav

de accepteret len’.

Ifølge stævningen som Christian Lanngs advokater indgav i tirsdags, tilbød kvindens advokater, at de ville undlade at stævne ham i sexslavesa­gen, hvis han betalte yderligere 10 millioner dollars ud over det, som ’ Jane Doe’ allerede havde opnået i det hemmelige forlig.

I dag hævder ’ Jane Doe’, at hun ikke fik kompetent rådgivning, da hun indgik forliget, som hendes advokater kalder ’ ulovligt og

iforligsaf­taforfatni­ngsstridig­t’.

Men det var dog forligspen­gene fra Lanng, som gav hende råd til at hyre advokatfir­maet Freedman Taitelman, & Cooley, som nu fører hendes sag – og som altså ifølge Christian Lanng har kørt et beskidt spil.

Sværtede Lanng til

Først forsøgte de pengeafpre­sning, og da det ikke lykkedes, blev han stævnet for at holde ’ Jane Doe’ som sexslave.

’ Da der ikke blev betalt flere penge, gjorde Jane Doe og hendes advokater alvor af truslen og sværtede Lanng til med en fabrikeret, saftig historie, der ikke havde noget at gøre med virkelighe­den’, skriver Lanngs advokater i stævningen.

Han har hele vejen igennem undskyldt sig med, at han allerede var i et frivilligt romantisk forhold med ’ Jane Doe’, da hun blev ansat som hans personlige assistent. En handling, han i dag erkender som uansvarlig.

 ?? ?? Uddrag fra stævningen. Angiveligt truede kvindens advokat med at gå til medierne med historien om, at direktøren for et milliardse­lskab havde sin assistent på en sexslave- kontrakt.
Uddrag fra stævningen. Angiveligt truede kvindens advokat med at gå til medierne med historien om, at direktøren for et milliardse­lskab havde sin assistent på en sexslave- kontrakt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark