Ekstra Bladet

’ WOZZY’- EFFEKTEN

Caroline Wozniackis tilstedevæ­relse på det danske landshold har været positiv, mener Clara Tauson

- CARL EMIL NIELSEN

Det er ikke blevet til meget tennis for Caroline Wozniacki, siden hun og det danske landshold tog hul på Billie Jean King Cup mandag.

For efter bare syv partier måtte hun trække sig med sygdom, og siden har hun ikke været i aktion.

Onsdag var hun dog med ude på anlægget i Portugal for at bakke sine landsholds­kollegaer op.

Nerver på

Og Wozniacki er så stor en stjerne, at hendes blotte tilstedevæ­relse gør en forskel.

Det fortæller Clara Tauson, der også er afsted med landsholde­t, i et interview med Ekstra Bladet.

– Jeg er sikker på, der var lidt nerver på hos pigerne, da Caroline sad på bænken. Det er fedt at have hende med, så meget hun nu kan.

– Hun er grand slam- vinder og har været nummer et i verden, så jeg er sikker på, at de yngre piger ser meget op hende, siger hun.

Alderspræs­ident

Man kan roligt sige, at den tidligere Australian Openvinder trækker aldersgenn­emsnittet en hel del op.

Ud over 33- årige Caroline Wozniacki og 21- årige Clara Tauson består BJK Cupholdet af Johanne Svendsen, Rebecca Munk Mortensen og Laura Brunkel på henholdsvi­s 19, 18 og 17 år.

– Caroline kender ikke os andre så godt, især ikke de yngre tøser. Men jeg synes, det går rigtig fint, og vi klikker godt.

– Man skal ikke glemme, at hun er en helt normal person. Vi er ikke ’starstruck’ omkring hende, og de yngre taler også rigtig godt med hende, siger Clara Tauson.

Generelt er det dog ikke meget kontakt, Tauson har haft med Wozniacki, siden sidstnævnt­e besluttede sig for at gøre comeback sidste år.

– Når vi er ude til turneringe­r og ser hinanden, snakker vi sammen. Men jeg er sikker på, at hun har et rimelig travlt liv med to børn og en mand. Vi er lidt forskellig­e steder i vores liv.

Man skal ikke glemme, at hun er en helt normal person

 ?? FOTO: MARK BAKER/ RITZAU SCANPIX ?? Sygdomsram­t
Caroline Wozniacki har endnu sin første kamp til gode i Portugal.
FOTO: MARK BAKER/ RITZAU SCANPIX Sygdomsram­t Caroline Wozniacki har endnu sin første kamp til gode i Portugal.
 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Clara Tauson glæder sig over Wozniackis indtog på landsholde­t.
FOTO: JONAS OLUFSON Clara Tauson glæder sig over Wozniackis indtog på landsholde­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark