Ekstra Bladet

GÅR SOM PLANLAGT

Der er fortsat sporadisk handel efter den berømte hashgade blev lukket forrige lørdag, men politiet er tilfredse

- SUNE FISCHER

Det er nu en uge siden, at Christiani­a gennemført­e lukningen af Pusher Street og dermed gjorde en ende på adskillige årtiers handel med canabis- produkter i den verdensber­ømte hashgade.

Aktionen er selvsagt bifaldet af politiet, som i årevis har forsøgt at knægte den illegale handel, der samlet set har indbragt adskillige milliarder til de organisere­de kriminelle, der har siddet på den lukrative handel.

Siden sidste lørdag har Københavns Politi haft et vågent øje til området for at forhindre, at handlen skulle blomstre op igen:

– Som udgangspun­kt er vi meget tilfredse. Langt hen ad vejen er det gået, som vi gerne ville have det skulle gå, siger Simon Hansen, leder af Operativ Specialafd­eling, Københavns Politi.

– Vi har som forventet haft en en mindre handel med hash både inde på Christiani­a og i randområde­rne. Men vi har ikke konstatere­t nogen form for handel i selve Pusher Street, fortæller han.

Ikke alle har fattet det

– Det giver sig selv, at ikke alle har forstået, at der slut nu, og vi har oplevet, at der er nogen, der er vant til, at Pusher Street er stedet, hvor man kan sælge og købe hash. Her er der nogle, der insisterer på at, der må sælges hash.

– Det gælder både enkelte fra det tidligere pushermilj­ø, ligesom der også har været nogle enkelte lykkeridde­re, der har forsøgt sig rundt om på Christiani­a, på volden og i de nærliggend­e gader. Men der har ikke været direkte boder, fortæller Simon Hansen.

Han siger, at politiet også fortsat og i et eller andet omfang ser folk fra rockerog bandemiljø­et i området.

At ikke alle pushere har forstået beskeden om, at det er slut hashhandel, har givet visse gnidninger indenfor den sidste uges tid:

– Der har været situatione­r med dårlig stemning imellem folk fra Pusher Street- miljøet og så de folk fra Christiani­a, der ikke ønsker at hashhandle­n har skullet fortsætte. Vi har både hørt om og selv set, at der blandt andet har været råberi, og det er jo ikke rart, når man forsøger at gøre op med det her, siger Simon Hansen.

– Vi følger det her meget tæt, for at se om der er nogen, der skal sigtes for trusler. Det har der indtil videre ikke været. Der har iføl

Vi følger det her meget tæt, for at se om der er nogen, der skal sigtes for trusler

ge vores oplysninge­r heller ikke været vold. Men hvis de her grænser overskride­s, så står vi klar til at gribe ind, siger han.

35 anholdelse­r

Simon Hansen fortæller, at der fra lørdag og frem til torsdag har været 35 anholdelse­r på Christiani­a:

– De fleste har drejet sig om hashandel, men der har også været enkelte andre episoder.

Disse anholdelse­r har ført til, at knap en håndfuld er blevet fremstille­t i grundlovsf­orhør, siger han.

Her der tale om gentagelse­stilfælde, hvor de fremstille­de tidligere har været anholdt og sigtet for handel med hash.

Derud over har der været en enkelt sag, hvor en person har ovetrådt et opholdsfor­bud.

Simon Hansen minder om, at området fortsat er belagt med skærpet strafzone, der betyder at man risikerer dobbelt straf, ligesom lovovertræ­dere også risikerer opholdsfor­bud, hvor man i en årrække ikke må sætte sine ben på Christiani­a.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Hash forbi
Det var sidste lørdag, at christiani­tter lukkede Pusher Street. Her begyndte de at grave den tidligere hashgade op.
FOTO: JONAS OLUFSON Hash forbi Det var sidste lørdag, at christiani­tter lukkede Pusher Street. Her begyndte de at grave den tidligere hashgade op.
 ?? FOTO: MARIE ODGAARD ?? Vicepoliti­inspektør Simon Hansen leder Operativ Specialafd­eling ved Københavns Politi.
FOTO: MARIE ODGAARD Vicepoliti­inspektør Simon Hansen leder Operativ Specialafd­eling ved Københavns Politi.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark