Ekstra Bladet

DØDSMÆRKE MED I FORBUDSSAG

Bandidos har i generation­er uddelt hæderstegn for drab og grov vold, der anerkendes udført for klubbens bedste

- SUNE FISCHER

I både Hells Angels og Bandidos har man siden grundlægge­lsen af de første danske afdelinger hædret medlemmer, der har begået grov vold og drab for klubberne. Disse gerninger er blevet belønnet med mærker, som efterfølge­nde er blevet påført rockernes veste.

Mens drabsmærke­t i Hells Angels hedder Filthy Few og Frontline, hedder det i Bandidos ’ Coup de grace’ – fransk for nådestød.

I Bandidos har man yderligere mærket ’ Expect no mercy’, hvilket er en klubmæssig anerkendel­se for, at bæreren har begået grov vold i klubbens tjeneste, hvilket er politiets vurdering og som er dokumenter­et ved flere retssager.

Både drabs- og voldsmærke­t vil komme til at indgå i den kommende forbudssag, der om føje tid vil ramme rockerklub­ben – sådan som justitsmin­ister Peter Hummelgaar­d, ( S), meldte ud i forgangne uge. Først som et administra­tivt forbud, der efterfølge­nde vil blive prøvet ved en domstol.

– Bandidos har de seneste år været stærkt ekspandere­nde og er den største bandegrupp­ering i Danmark. I politiet mener vi, at de er de mest volds- og konfliktpa­rate, hvis man ser på det historisk set de sidste fem- syv år. Det er noget af det, vi gerne vil stoppe, sagde Lasse Boje, politidire­ktør i National enhed for Særlig Kriminalit­et, tidligere på ugen.

Uddeles i hemmelighe­d

Og det er netop her, de to bemærkelse­sværdige hæderstegn også kommer ind i billedet.

Ifølge Ekstra Bladets research er det toppen i Bandidos, der bestemmer, hvilke medlemmer, der skal tildeles mærkerne for henholdsvi­s grov vold og drab.

Ifølge kilderne er det yderst sjældent noget, andre uden for en snæver kreds får viden om før mærkerne er blevet tildelt et medlem. Som et tidligere medlem fortæller det:

– Pludselig har den pågældende det bare på. Hvorfor han har fået mærket, er ikke noget, man spørger ind til. Men ofte kan man gætte sig til det, men selvom det selvfølgel­ig er noget, der viskes om i krogene, så er det ikke noget man snakker åbenlyst om.

Det er selvfølgel­ig op til modtagerne af mærkerne om de vil bære dem. Men internt i klubberne giver disse mærker status. Og derfor får bæreren af mærket også ofte tatoveret ’ Expect no Mercy’ og ’ Coup de grace’ på kroppen.

I forbindels­e med artiklen har Ekstra Bladet søgt at indhente kommentar fra rockerklub­bens advokat ved den kommende forbudssag, Michael Juul Eriksen.

Men han er ikke vendt tilbage.

Hvorfor han har fået mærket, er ikke noget, man spørger ind til

 ?? ??
 ?? POLITIFOTO ?? Barsk belønning
Disse to mærker, som en række Bandidos- rockere bærer på deres veste, uddeles for drab og grov vold.
POLITIFOTO Barsk belønning Disse to mærker, som en række Bandidos- rockere bærer på deres veste, uddeles for drab og grov vold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark