Ekstra Bladet

Så dygtig - så rig

- ALLAN LYKKE redaktione­n@ eb.dk

Hun har stået på scenen siden barndommen, og 42årige Beyoncé Knowles er med årene blevet en af de mest succesfuld­e kvindelige kunstnere i historien. Pengene er væltet ind.

Albumaktue­lle Beyoncé skønnes at være god for 800 millioner dollars – det er godt fem milliarder kroner. Læg så gemalen Jay-Z’s penge oveni. Han er endnu rigere.

1 Ufrivillig abort

Beyoncé og ægtemanden Jay-Z er kendt for at holde privatlive­t privat, men i 2012 kom det frem, at parret havde haft en ufrivillig abort – en oplevelse, Beyoncé senere kaldte den sørgeligst­e nogensinde.

Hun fik dog humøret igen, da først datteren Blue ❘vy og senere tvillinger­ne Rumi og Sir kom til verden.

– At være nummer et på hitlisten er ikke længere min førsteprio­ritet, har hun sagt til mediet □lle.

2 Tilfældigt møde

❘kke meget er kendt om, hvordan Beyoncé og Jay-Z mødte hinanden. Beyoncé har dog afsløret, at de mødtes tilfældigt i 2000, da de kom til at sidde ved siden af hinanden på et fly.

Første date skete et år senere på restaurant­en Nobu, og Jay-Z tog ret kikset en ven med til mødet. ’ Min første fjollede fejltagels­e,’ rappede han senere i nummeret ’ 713’ fra pladen ’ □verything is Love’.

Det forhindred­e dog ikke, at forholdet hurtigt udviklede sig, og 4. april 2008 blev de gift ved en hemmeligho­ldt ceremoni.

3 Elevatorop­gør

□n anden fejltagels­e, Jay-Z ikke kan løbe fra, er hans utroskab med en ikke identifice­ret kvinde, som han i 2017 indrømmede i New York Times.

Mens affæren endnu kun var på rygteplan, førte det til et heftigt opgør med Beyoncés søster Solange, der både fysisk og verbalt angreb Jay-Z i en elevator efter the Met Gala i New York i 2014.

’Alle familier har problemer, og vi er ikke anderledes. Vi elsker hinanden og er først og fremmest en familie. Vi har lagt det bag os og håber, at alle andre vil gøre det samme,’ hed det efterfølge­nde i en udtalelse fra familien.

4 Drengedrøm

Overtegned­e deltog som eneste dansker i et interview med Beyoncé i London i 2008 i forbindels­e med hendes daværende nye dobbeltalb­um, ’ ❘ am … Sasha Fierce’. Første single fra den plade hed ’ ❘f ❘ Were a Boy’.

Jeg spurgte naturligvi­s, hvad hun kunne tænke sig at opleve, hvis hun i en uge kunne forvandle sig til det modsatte køn.

– Jeg ville elske at være en dreng til en fest og gå op til en pige og bede om en dans, vel vidende, at jeg risikerede at blive afvist. Bare for at prøve fornemmels­en, svarede hun.

5 Grammyreko­rd

Ved Grammy- uddelinger­ne i 2023 slog Beyoncé rekorden for flest vundne priser nogensinde.

❘ showet var hun nomineret i ni kategorier for albummet ’ Renaissanc­e’ og vandt de fire af dem, så hun i alt nåede op på 32 priser i sin karriere – én mere end den tidligere rekordinde­haver, den ungarske dirigent Georg Solti.

Beyoncé er sammen med sin mand, Jay-Z, også den med flest nominering­er. Begge har de opnået 88.

Beyoncé er dog stadig lidt bagud på point. Hun har således aldrig vundet den mest prestigefy­ldte pris for årets album.

 ?? FOTO: MARIO ANZUONI/ RITZAU SCANPIX ??
FOTO: MARIO ANZUONI/ RITZAU SCANPIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark