Ekstra Bladet

TUREN GIK TIL THY

HJEMVENDT: Michael Valgren nyder tilværelse­n i Thy, som han flyttede tilbage til sidste år. Livet har fået mere mening i det nordjyske, hvor familieliv­et og træning går op

- RASMUS NOWAK FRANKLIN Det er en kæmpe kontrast. Men det er gået så godt

Sidste sommer vendte Michael Valgren hjem til rødderne.

Sammen med sin hustru Sissel og deres to børn rev han teltpløkke­rne op og flyttede fra Monaco til Thy. Nærmere bestemt Thisted ikke langt fra Valgrens barndomshj­em i Østerild.

Og Valgren nyder at være kommet hjem.

– Jeg elsker Thy. Jeg synes, det kan så meget deroppe. Både området og også menneskern­e. Jeg kunne ikke se mig selv bo et andet sted i Danmark.

Børnene er kommet på plads i trygge institutio­ner, hans hustru har fået et godt arbejde. Ja, i huset i Thisted går det godt.

– Det er en kæmpe kontrast. Men det er gået så godt. Det har været det helt rigtige for mig personligt og for min karriere. Det har virkelig været positivt overrasken­de. Men også for min familie har det været genialt. Vi bor tæt på vores børns bedsteforæ­ldre og familie og venner.

Valgrens forældre bor fortsat i Østerild hvor den i dag 32- årige cykelrytte­r er født og opvokset. Havde frygtet mørket

Når man går fra at træne i bjergene og bakkerne omkring solbeskinn­ede Monaco til at skulle køre ture i vintermørk­et i vindblæste Thy afstedkomm­er det naturligt nok en smule nervøsitet gående ind til det.

Men ifølge Valgren er det gået over al forventnin­g.

– Træningen går virkelig godt Jeg havde frygtet vinteren, og hvordan den var at komme igennem deroppe. For det er sværere at finde folk at træne med i Thy- området ift. Monaco, hvor der er masser af profession­elle cyklerytte­re.

– Jeg har selvfølgel­ig nogle at træne med, men de arbejder i hverdagen, så det er kun i weekenden, de har tid.

– Så at finde motivation­en til at træne, når det er dårligt vejr, var jeg lidt nervøs for.

Som det har kunne ses på resultater­ne i år, hvor han bl. a. blev nummer otte i Dwars door Vlaanderen, så er træningen gået udmærket, hvilket er en personlig sejr for den modnede Valgren.

– Det er gået virkelig godt. Det er måske et tegn på, at jeg er blevet mere fokuseret på mig selv. Jeg får tingene gjort. Dels, fordi jeg skal, men også fordi jeg har lyst. For nogle år siden, der havde jeg nok sprunget over, hvor gærdet var lavest.

 ?? FOTO: YVES
HERMAN/ RITZAU SCANPIX ?? Barndommen­s gade
Michael Valgren nyder at tøffe rundt i sin bil på hjemegnen, hvor folk tit kommer over og hilser.
FOTO: YVES HERMAN/ RITZAU SCANPIX Barndommen­s gade Michael Valgren nyder at tøffe rundt i sin bil på hjemegnen, hvor folk tit kommer over og hilser.
 ?? FOTO: STEPHANE MAHE/ RITZAU SCANPIX ?? Michael Valgren har haft en god vinter med træning, og det har kunne ses på landevejen i år.
FOTO: STEPHANE MAHE/ RITZAU SCANPIX Michael Valgren har haft en god vinter med træning, og det har kunne ses på landevejen i år.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark