Ekstra Bladet

HVOR ER KRØYER?

Den kendte kunsthisto­riker Bente Scavenius så fortvivlet til, da hun fulgte branden i Børsen på tv i går, hvor uvurderlig kunst blev båret ud af bygningen

- CHRISTIAN MEJDAHL BUHL

Det var vilde billeder, da et af Børsens mest berømte malerier i form af P. S. Krøyers ikoniske ’ Fra Københavns Børs’ blev slæbt ud af den brændende bygning tirsdag morgen, blandt andet med hjælp fra en cyklist, som iført cykelhjelm assistered­e de slæbende folk.

Derfor var det et lettelsens suk, der kunne drages af den kendte kunsthisto­riker Bente Scavenius, der også er dommer i DR’s ’ Danmarks næste portrætmal­er’, da hun så, at maleriet blev reddet.

– Min allerførst­e tanke, da jeg åbnede for tv’et, var, ’ hvor er Krøyer?’ Det var forfærdeli­gt, da tårnet faldt, men jeg kunne kun tænke på, om Krøyers maleri var blevet båret ud.

– Så jeg var meget taknemmeli­g, da viste sig, at det var blevet reddet. Det er en historisk dokumentat­ion om hele vores handelshis­torie.

Værdi i millionkla­ssen

Det enorme P. S. Krøyermale­ri måler 254 x 409 cm og blev malet i 1895 af skagensmal­eren, og det er ikke et billigt et af slagsen.

– Krøyer har ekstremt stor betydning, og værdien er adskillige millioner i den tocifrede ende, siger Kasper Nielsen, som er vurderings­direktør hos Bruun Rasmussen.

Og den udlægning er Bente Scavenius enig i.

– Det er et af Krøyers absolut mest væsentlige hovedværke­r. Og det havde været fuldstændi­g fatalt at skulle begynde at restaurere på et billede, der var blevet beskadiget af en brand. Det er også en katastrofe med bygningern­e, men tabet af maleriet havde været værre, siger hun.

De fattige i baggrunden

Historien bag det pågældende maleri er kuriøs i sig selv. Den norsk- danske kunstner tog sig betalt af de portrætter­ede mennesker.

Således betalte personer i fronten op mod 500 kroner for at være med, mens det blev billigere længere tilbage.

– Så jo mindre, du havde betalt, jo mindre repræsente­ret blev du. Så de, der er små i baggrunden, det er alle fattigrøve­ne, lyder det kækt fra Scavenius.

Selvom P. S. Krøyer er citeret for at sige, at han ikke er tilfreds med resultatet,

Værdien er adskillige millioner i den tocifrede ende

så indbragte de 50 personer på billedet trods alt den kendte maler en klækkelig sum, der i nutidskron­er svarer til omkring 1,55 millioner kroner.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Cyklister og andre tilskuere måtte hjælpe til med at få det uvurderlig­e Krøyer- maleri ud af Børsen. Danmarkshi­storie
FOTO: ANTHON UNGER Cyklister og andre tilskuere måtte hjælpe til med at få det uvurderlig­e Krøyer- maleri ud af Børsen. Danmarkshi­storie
 ?? FOTO: MARIE HALD ?? Kunsthisto­rikeren Bente Scavenius så måbende til i tv, da flammerne omsluttede Børsen.
FOTO: MARIE HALD Kunsthisto­rikeren Bente Scavenius så måbende til i tv, da flammerne omsluttede Børsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark