Ekstra Bladet

KYS OG KORRUPTION

SKANDALERA­MT: Det Spanske Fodboldfor­bund ( RFEF) er i en uholdbar forfatning, mener regeringen, som nu har besluttet at gå ind i sagen Korruption­smistænkt

- FOTO: JAVIER SORIANO/ RITZAU SCANPIX

Skandalen i Det Spanske Fodboldfor­bund ( RFEF) har nu nået et omfang, hvor landets regering er trådt ind i sagen.

I går kaldte regeringen situatione­n i RFEF for ’ uacceptabe­l’ og bedyrede, at man nu vil bringe orden i det skandaleom­bruste forbund.

– Sportsråde­t ( CSD) og regeringen vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at rette op på denne uacceptabl­e situation, siger Jose Manuel Uribes, præsident for CSD og statssekre­tær for sport.

Regeringen vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at rette op på denne uacceptabl­e situation

Det hele begyndte med, at RFEF- præsident Luis Rubiales måtte trække sig fra posten efter at have kysset en kvindelig landsholds­spiller på munden mod hendes vilje. Senere fik han også tre års karantæne fra Fifa.

Korruption kan koste dyrt

Vicepræsid­ent Pedro Rocha har siden ageret præsident og er eneste kandidat til præsidentv­alget 6. maj. Men nu er han blevet hvirvlet ind i den korruption­ssag, der har ramt forbundet, og hvor Rubiales igen er i centrum. Dermed kan det ende med, at Rocha bliver streget fra den valgseddel, som lige nu kun indeholder hans navn.

Korruption­ssagen centrerer omkring den aftale, Rubiales indgik med SaudiArabi­en om at flytte Den Spanske Super Cup til oliestaten. Som om det ikke var nok, så efterforsk­er man lige nu også, om den midlertidi­ge ledelse er gået ud over sine beføjelser. Blandt andet ved at forlænge kontrakten med herrelands­træner Luis de la Fuente.

– Det er i regeringen­s interesse, at undersøgel­sen af alt dette kommer helt til bunds i sagen, siger Jose Manuel Uribes.

Spanien skal være medvært til VM i 2030. Ifølge Jose Manuel Uribes får den nuværende skandale dog ingen indflydels­e på værtskabet.

 ?? ?? Midlertidi­g præsident for Det Spanske Fodboldfor­bund, Pedro Rocha, er selv mistænkt for at have været involveret i korruption.
Midlertidi­g præsident for Det Spanske Fodboldfor­bund, Pedro Rocha, er selv mistænkt for at have været involveret i korruption.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark