Ekstra Bladet

FRANKS TROPPER TABTE

PYHA: Everton kommer også til at spille Premier Leaguefodb­old efter sommer, da holdets 1- 0- sejr mod Brentford sikrede klubben overlevels­e

- JENS AUGUST SCHALDEMOS­E, BOLD

Everton er aldrig rykket ud af Premier League, og selv om de til tider har flirtet med det i år, skal 2024/ 25sæsonen også tilbringes i Englands bedste række.

Det stod klart, efter Sean Dyches tropper i går aftes besejrede Brentford med 1- 0 hjemme på Goodison Park.

Brentford sikrede sig endnu en sæson i det fornemme selskab tidligere på lørdagen, da Luton tabte til Wolves. Derfor var turen til Liverpool ikke helt så vigtig for Thomas Frank og co., som der ellers var lagt op til.

Ivan Toney var tilbage i startopsti­llingen for gæsterne, som også startede med Christian Nørgaard og Mathias Jensen.

Sidstnævnt­e havde et fint forsøg på mål efter 20 minutter, men Jarrad Branthwait­e kom i vejen for danskerens afslutning.

Ingen af de to mandskaber fik sendt et skud afsted, som landede indenfor rammen, selv om særligt Everton var glade for at trykke af.

Efter en noget tam første halvleg kom der bedre gang i spillet efter pausen.

Kæmpe jubel

Mathias Jensen fandt Ivan Toney i feltet med et fladt indlæg, og englændere­nes afslutning tvang Jordan Pickford til at strække sig helt ud for at redde bolden.

Få momenter senere lossede Everton- winger Dwight McNeil bolden på overligger­en med et kanonhårdt spark, og så var Brentford altså advaret.

Efter 60 minutter kom det forløsende mål for værterne.

Idrissa Gueye sendte Goodison Park i ekstase, da han i et virvar af spillere fra begge mandskaber fandt pladsen til at sparke på mål, og det gjorde han stensikker­t.

James Garner var tæt på at udbygge føringen i overtiden, da han sparkede et frispark på overligger­en.

Der faldt dog ikke flere mål, selv om Kevin Schade var tæt på for gæsterne, og derfor kan Everton nu fejre, at de har sikret sig endnu en sæson i Premier League.

 ?? FOTO: PHIL NOBLE/ RITZAU SCANPIX ?? Sæsonsikri­ng
Thomas Franks Brentford tabte på Goodison Park. Dermed er Everton sikret endnu en sæson i Premier League.
FOTO: PHIL NOBLE/ RITZAU SCANPIX Sæsonsikri­ng Thomas Franks Brentford tabte på Goodison Park. Dermed er Everton sikret endnu en sæson i Premier League.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark