PUTIN- PANIK FØR LUKKETID
Nye våben og masser af ammunition er på vej fra USA, og derfor er det panik før lukketid for Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine, vurderer ekspert
Panik før lukketid.
Sådan kan den nuværende udvikling i krigen i Ukraine bedst beskrives, hvis man spørger Ruslandekspert og lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Mette Skak.
– Lige nu er krigen karakteriseret ved panik før lukketid.
– Offensiven fra Rusland er meget intensiveret, og det er den, fordi de har en meget klar deadline.
– Det varer ikke længe, før de amerikanske leverancer af ammunition og våben slår til, og når det sker, forventer jeg, at russerne må trække sig en smule, siger Mette Skak.
Derudover peger eksperten på en anden vigtig hændelse, der gør, at Vladimir Putin og hans hær har travlt. 9. maj fejrer russerne den såkaldte Victor Day, hvor sejren over Nazityskland i 1945 fejres. En af de største sejre for Sovjetunionen og en afgørende dag for Vladimir Putin.
Lige nu er krigen karakteriseret ved panik før lukketid. Offensiven fra Rusland er meget intensiveret
– Det er en selvskabt russisk deadline. Men det ville se virkelig godt ud, hvis de havde nogle nye sejre at fejre, og derfor gør russerne lige nu alt, hvad de kan. Der er tale om, at de vil gå efter storbyen Kharkiv, men det er næppe realistisk, at de kan komme så langt. Det mest realistiske er, at de kan nå en række mindre byer, siger Mette Skak.
Russerne er ligeglade
Lektorens analyse bakkes op af den seneste melding fra den anerkendte tænketank Institute for the Study of War ( ISW, red.). Her fremgår det, at de russiske styrker sikrede sig yderligere fremgang nordvest og sydvest for Avdiivka i løbet af 29. april.
– Har russerne held med den her intensiverede offensiv, eller hvordan ser det ud?
– Der er et dusin småbyer, som er centrum for kampene. En anden ting, som også spiller ind og er på russernes side, er vejret. Der skulle være mere tørvejr end normalt. Man kunne have forestillet sig, at de russiske angreb ville drukne i mudder, men der er ikke ret meget af det.
– Kampene medfører selvfølgelig uhørt høje russiske tab, men de er ligeglade. Der var en britisk forsker, der for nylig sagde, at russerne bruger soldater som ammunition, og det er meget sigende, siger Mette Skak.
Her går det godt
Ifølge Mette Skak peger militæreksperter fra Ukraine og Vesten på, at denne udvikling vil fortsætte resten af maj. Men spådommen er, at Ukraine igen vil få overtaget i juni.
Men selv om ukrainerne lider på slagmarken, så er alt ikke skidt for Volodomyr Zelenskyj, vurderer Mette Skak.
– Vi har set hele vejen igennem, at de er dygtige til at lave en række strategiske angreb på blandt andet russiske olieraffinaderi, orlogsfartøjer og russiske flybaser. Så selvom det på slagmarken og ved frontlinjen ser værre ud for Ukraine, så er tingene mere komplekse.
– Derudover har ukrainerne været sindssygt dygtige til at udvikle deres droneteknologi. Blandt andet har de jo nærmest opfundet helt nye havdroner fra bunden, der kan pløje igennem vandet og ramme russerne. Her har de virkelig rykket sig, siger Mette Skak.
LVIV ( Ekstra Bladet): Kælderen under et dukketeater i den vestukrainske by Lviv er for en stund centrum for dødsmetal, punk og doom- musik, der er undergrundsmusik, så det basker i det krigshærgede Ukraine.
Et muskelbundt i bar overkrop med store tatoveringer er allerede faldet om på en stol af ren udmattelse, før danske Crown The Beast indtager scenen og får folk op i gear.
Bandets forsanger er forsinket ved den polske grænse, så Søren, Lars og Sebastian må forsøge at få en fest op at køre uden vokal. Søren Grønning griber mikrofonen med guitaren over skulderen og får gearet folk op, før de rasende toner, der næsten kan måles på richterskalaen, presses ud ad guitarerne og trommerne, så væggene vibrerer
lakkende røde og grønne spots kaster lys over scenen og publikum. Flere headbanger med deres lange hår til de hamrende toner, mens der dannes et såkaldt ’ mosh pit’ foran scenen med unge mænd, der energisk og nærmest voldeligt støder ind i hinanden.
Her er folk ligeglade med den manglende vokal. Tonerne er nok til at flå folk væk fra tankerne om krig og elendighed for en kort stund i den ellers deprimerende hverdag.
Gør det for musikscenen
Søren Grønning griber mikrofonen mellem hvert nummer og takker for opbakningen med det ukrainske ord djakuju ( som betyder tak, red.). Det får de unge ukrainere helt op at ringe, før musikken igen kastes fra højtalerne og ud på dansegulvet, hvor en kvinde med dreadlocks svinger håret rundt.
Koncerten i Lviv er den tredje på turnéen, hvor Crown The Beast rejser med et tysk band. De har tidligere været i IvanoFrankivsk og Chernivtsi. Derefter går turen blandt andet til den østukrainske by Kharkiv og Mykolaiv i syd. Lokale ukrainske bands er også en del af koncerterne rundt omkring i landet, så de kan lære af hinanden.
– Vi kan virkelig mærke, at folk er helt vildt glade for det her. De er så taknemmelige, og jeg har aldrig fået så mange krammere på en dag som her, siger guitaristen Søren Grønning til Ekstra Bladet, før den anden guitarist, Lars Løvendal, tilføjer, at kontrasten til Danmark er stor.
I Ukraine møder de unge, der snart skal til fronten og kæmpe. Koncerterne er en chance for at få en pause, før turen går til skyttegravene og de russiske bombardementer.
– Jeg kan godt blive lidt rørt en gang imellem. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. En sagde: Om to måneder skal jeg afsted til fronten … Om to måneder skal jeg afsted, og så skal jeg dø. Jeg blev fuldstændig rørt, siger Lars Løvendal.
Som i 80’ernes Danmark
Crown The Beast er ikke i Ukraine for at gå ind i politik, men for at støtte den ukrainske undergrundsmusik og give de civile et afbræk i dagligdagen. For de inkarnerede heavy metal- fans er musikken en måde at glemme frygten for russiske missilangreb.
Energien hos de unge i Ukraine har overrasket 46årige Lars Løvendal. Der er så meget passion for musikken, at det minder om Danmark i 80’ erne, da punken var undergrund.
– Dengang det var lidt det beskidte, som man skulle holde sig lidt fra. Vi har spillet i en baggård og i en industribygning i et lille rum. Det, jeg oplevede med punken i 80’ erne i Danmark. Det er det, som jeg også oplever her nu, siger Lars Løvendal.
Ikke fungeret i Danmark
34- årige Søren Grønning og Sebastian Larsen på 29, der ikke selv har oplevet punken i 80’ ernes Danmark, ser det nærmest som en mulighed for at genopleve historien. I Danmark er gæsterne ofte i 40’ erne. Her i Lviv er det teenagere, der er ved at opdage musikken.
– Man kan virkelig mærke, at det gør en forskel her. Derhjemme er det også fedt, og folk er glade, men her er det noget andet. Man kan mærke, at det er så vigtigt for dem at bevare den smule kultur, som de kan i disse tider. Det er vildt, siger Søren Grønning.
– De er bare tændte hernede. De hungrer efter musik. Det er svært at hamle op med den her energi, må jeg sige, siger Søren Grønning, der tilføjer, at her lever folk, som om der ikke er noget i morgen, og det giver en vild energi.
En måneds varsel
Vi kan virkelig mærke, at folk er helt vildt glade for det her. De er så taknemmelige
Crown The Beast fik invitationen til turnéen blot en måned i forvejen. Ildsjælen Thomas Poulsen, der står bag turnéen, fik pludselig et afbud fra et andet dansk
band og tog kontakt til Crown The Beast. De var klar til at træde til, men de mødte dog lidt modstand fra nogle familiemedlemmer, der ikke var begejstrede over deres tur til det krigshærgede land.
Indtil videre har de blot oplevet en luftalarm i Vestukraine.
– Der er masser af mennesker på de smukke gader. Her er der jo stadig en hverdag. Folk går på arbejde og på café, siger trommeslager Sebastian Larsen.
I Østukraine kan det blive en anden situation.
– Det er måske også der i virkeligheden, hvor de er rigtig presset, at de har mest brug for den her musik.
– Så længe det kan lade sig gøre sikkerhedsmæssigt, så er det en god idé også at tage derover. Det gør en forskel, så det er vigtigt, siger Søren Grønning.