Ekstra Bladet

UDSKØD SAG I ÅREVIS

FORDELING: En kvinde anmeldte i 2020 sin ekskæreste for massiv psykisk vold – først fire år senere kom sagen for retten

- ALBERTE LINDE FOTO: ANTHON UNGER

Årelang mishandlin­g – det er, hvad en 32- årig kvinde ifølge tiltalen mod hendes ekskæreste har været udsat for. Men alligevel skulle der gå fire år, før retssagen mod manden kunne begynde, og i mellemtide­n har han været på fri fod.

Hendes ekskæreste en 35årig mand er blandt andet tiltalt for trusler, voldtægter, psykisk vold, fysisk vold og frihedsber­øvelse. Han er også anklaget for at have udsat en anden ekskæreste for flere voldtægter. Manden nægter sig skyldig.

I 2020 flygtede hun sammen med parrets fælles barn til et krisecente­r.

14 dage efter hun ankom til krisecente­ret 25. september 2020, anmeldte hun sin ekskæreste og faren til sit barn for psykisk vold.

Det var ikke nogen nem beslutning for kvinden at tage:

– I starten ville jeg slet ikke anmelde det. Jeg har ikke fået tæsk, der efterlod mærker.

Jeg tænkte ikke, jeg ville få noget ud af det, for jeg har jo ikke været på skadestuen, så hvordan skal jeg kunne bevise det?

Selv om kvinden endelig havde fået samlet sig mod til at anmelde ekskæreste­n, gik der lang tid, før politiet gik i gang med efterforsk­ningen af sagen.

Præste- drabssag

I starten af december 2020 fik den 32- årige kvinde en mail fra politiet, hvor de skrev, at hendes sag ikke var henlagt, men at den stadig lå til fordeling.

’ Vi er blevet ramt af en mulig drabssag i Frederikss­und – som du måske kender fra medierne. Og det gør, at nogle ting bliver sat på standby. God weekend.’

Sådan stod der blandt andet i den mail, som kvinden modtog to måneder efter

sin anmeldelse af ekskæreste­n.

Drabssagen i Frederikss­und var sagen om den dræbte Maria From Jacobsen, der blev brutalt myrdet af sin mand, præsten Thomas Gotthard.

– Der er tale om en person, der allerede var død, mens jeg dagligt frygtede for, at jeg også ville dø, lyder det kvinden om den mail, hun modtog.

Og meget skub i processen i processen kom der altså heller ikke, selvom Thomas Gotthard blev dømt for det omtalte drab allerede i august 2021.

Vi er blevet ramt af en mulig drabssag i Frederikss­und – som du måske kender fra medierne. Og det gør, at nogle ting bliver sat på standby. God weekend

Mentalunde­rsøges

Flere mails, som Ekstra bladet er i besiddelse af, viser også, at der undervejs har været skift i sagsbehand­leren på sagen.

Derudover fortalte anklageren på sagens første retsdag, at retten i 2022, efter der var rejst tiltale mod manden, besluttede at afvise sagen, da det ikke var afklaret, om den 35- årige skulle mentalunde­rsøges. I 2023 blev der rejst tiltale på ny.

Og i april 2024 – næsten fire år efter politianme­ldelsen – kom sagen for retten.

Ekstra Bladet har foreholdt Nordsjælla­nds Politi kritikken, men de udtaler til Ekstra Bladet, at de ikke vil kommentere sagen, før der er faldet dom. De udelukker dog ikke, at de gerne vil kommentere sagen, når sagen er afsluttet.

Danners direktør, Mette Marie Yde, har læst om sagen, og hun understreg­er, at en hurtig sagsbehand­lingstid er altafgøren­de for, at voldsramte kvinder får bearbejdet deres traumer:

Fastholdt i traumet

– Enhver tid er for lang tid i sådan en situation, som kvinden står i. Med de tiltalepun­kter der er i denne sag, så er der tale om en alvorlig sag. Hun bliver fastholdt i sin frygt og det traume, hun har været udsat for, lyder det blandt andet fra Mette Marie Yde.

Den 35- årige mand, der er tiltalt for forbrydels­erne mod kvinden, har aldrig været varetægtsf­ængslet i sagen. Det mener Mette Marie Yde også er problemati­sk:

– Det er i præcis sådan en sag her, at man bør bruge en omvendt fodlænke. Et polititilh­old er en falsk tryghed, det ved vi også fra tidligere sager. Man ved, at mange partnerdra­b starter med en kontroller­ende psykisk vold, og at et brud er det, der kan få partneren til at begå drab, fortæller hun.

Ifølge Mette Marie Yde er det altså netop efter en politianme­ldelse og et brud, at den voldsudøve­nde partner kan blive farlig. Derfor mener hun, at en hurtig sagsbehand­ling er altafgøren­de for kvindens sikkerhed og hendes psykiske velbefinde­nde.

Den omtalte omvendte fodlænke er endnu ikke indført i Danmark. Det er en fodlænke, der slår alarm, hvis gerningsma­nden nærmer sig offeret. I Norge har man brugt denne fodlænke siden 2013.

Den 35- årige mand nægter sig skyldig. Der falder som i sagen i morgen.

Nordsjælla­nds Politi vil ikke udtale sig om sagen før en eventuel dom.

 ?? ?? Langsommel­igt
Kvinden frygtede dagligt for sit liv i de fire år, hun var kæreste med den 35- årige mand.
Langsommel­igt Kvinden frygtede dagligt for sit liv i de fire år, hun var kæreste med den 35- årige mand.
 ?? PRIVATFOTO ?? Ifølge politiet skyldtes den langsommel­ige sagsbehand­lig sagen om Thomas Gott- hard. Præsten har tilstået drabet på sin kone og blev idømt 15 års fængsel.
PRIVATFOTO Ifølge politiet skyldtes den langsommel­ige sagsbehand­lig sagen om Thomas Gott- hard. Præsten har tilstået drabet på sin kone og blev idømt 15 års fængsel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark