TILBAGE HOS EKSEN
HJERTEHARMONI: Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen fandt kærligheden igen efter et brud, men det krævede hårdt arbejde
Skuespiller Laura Drasbæk og filminstruktør Lasse Spang Olsens kærlighedsforhold har været turbulent.
Parret var først sammen i mange år, efterfølgende var de fra hinanden i en håndfuld år, og i 2022 fandt de igen harmonien og stod frem som kærester.
Da Ekstra Bladet tirsdag mødte Laura Drasbæk til pressedag på TV 2- serien ’ Sommerdahl’, satte hun ord på, hvordan det lykkedes parret at finde kærligheden igen.
– Det er jo fantastisk, at man kan finde hinanden på en ny måde, sagde hun og fortsatte:
– Vi røg ind i et skævt spor, og så kan man sige: ’ Okay, så døde det forhold’. Det er jo sådan, det normalt går. Men der var noget, der var rigtigt tidligere med os.
Tog nogle år
Men forholdet kom ikke på ret køl af sig selv, fortalte Laura Drasbæk.
– Det tog også nogle år – vi var fra hinanden i nogle år. Det er det der med at finde ud af, at man kan godt komme helt tilbage til udgangspunktet og så finde hinanden på ny.
Det har blandt andet krævet adskillige timer hos en psykolog og stribevis af samtaler for parret.
– Efter vi så fandt sammen igen, så har det været på en helt anden måde. Vi er nogle andre mennesker sammen nu. Og det er jo bare helt vidunderligt, sagde hun med et smil.
For Laura Drasbæk har det eksempelvis været et spørgsmål om at finde ud af, hvad hun ikke gider at have i sit liv.
– Jeg tror, jeg skal være bedre til at sætte nogle grænser for eksempel. Det har været mit issue, så det øver jeg mig stadig i. Men i virkeligheden handler det bare om at kende sig selv, sådan så man ikke hele tiden slår sig på hinandens forvirring, så man er meget klar i spyttet, sagde hun.
– Gjorde I det tidligere? Altså slog jer på hinanden?
– Ja, det gjorde vi nogle gange.
– Hvordan er det nu?
– Nu er det bare fuldstændig vidunderligt nemt. Der er bare ingen konflikter, og der er ikke noget, lød det fra skuespilleren.
Hårdt arbejde
Med egne ord har Laura Drasbæk levet et meget dramatisk liv, men nu ved hun, at et forhold ikke nødvendigvis er dødt, bare fordi det er helt udramatisk.
Det betyder dog ikke, at man problemfrit kan slippe fortidens konflikter.
– Men det er der, arbejdet ligger. Arbejdet ligger i ikke at se hinanden for noget, der var.
– Det var det arbejde, der skulle laves, inden vi kunne finde sammen, sagde hun og tilføjede:
– Jeg troede aldrig, at vi fandt sammen igen.
Har ryddet op
Adspurgt, hvorvidt hun vil anbefale at finde sammen med en ekskæreste igen, svarede hun:
– Ja, det kan jeg anbefale. Det kan jeg virkelig, fordi ellers kan man jo blive ved med at finde nye kærester hele tiden, og jeg tror, man skal rydde op, der hvor man svinede på en eller anden måde.
Da Drasbæk og Spang Ol
Vi er nogle andre mennesker sammen nu
sen fandt sammen igen, blev det nye gamle forhold ikke mødt af stående klapsavler fra alle i skuespillerens liv.
– Der var mange, der synes, at det skulle jeg ikke have gjort. Men det gjorde jeg, sagde hun.
– Hvorfor tror du, at de tænkte sådan?
– Det har jeg ikke lyst til at svare på, lød det efter en kort tænkepause.