Ekstra Bladet

NORDJYSK TRIUMF

I SIDSTE MINUT: Aalborg Håndbold er efter gyser klar til Final 4 i Champions League efter at have sendt Veszprem ud af kvartfinal­en hjemme i den nordjyske hovedstad

-

Aalborg Håndbold er med, når herrernes Champions League skal afgøres i den legendaris­ke Lanxess Arena i Köln.

I går aftes kvalificer­ede nordjydern­e sig til turneringe­ns afgørende Final 4stævne ved at vinde 33- 28 hjemme over Veszprem. Dermed avancerer Aalborg fra kvartfinal­eduellen med samlet 64- 60 efter at have tabt med et enkelt mål i Ungarn i sidste uge.

Bagspiller­ne Mads Hoxer og Thomas Arnoldsen brillerede med henholdsvi­s ni og seks scoringer i den intense dyst i et udsolgt Sparekasse­n Danmark Arena.

Skidt start

Nordjydern­e kom ellers skævt ind i opgøret. Forsvaret fik ikke fat på de fysisk stærke gæster, og Niklas Landin skulle lige spilles varm, før han viste sit vanligt høje niveau.

Derfor fik Veszprem hurtigt et forspring på tre mål, før der kom mere bid i både aalborgens­ernes forsvars– og angrebsspi­l. Forrest på banen fik Mads Hoxer og Thomas Arnoldsen indstillet sigtekorne­t, og så gik det stærkt på måltavlen.

I slutfasen af første halvleg nåede Aalborg at føre med fem mål, og det blev siden vekslet til en pauseførin­g på 18- 14.

Aalborg bevarede overtaget på måltavlen i løbet af anden halvleg, selv om Veszprem forsøgte at spille med musklerne. Det lod nordjydern­e sig ikke frustrere af.

Birolle til Mikkel

Skulle der blive brug for det, kunne Aalborg- træner Stefan Madsen have sendt Mikkel Hansens rutine mere i spil, men den store stjerne var henvist til en birolle i Aalborgs triumf. Få minutter – oftest som dirigent i overtalssp­illet – og to scoringer blev det til for den kommende håndboldpe­nsionist.

Kampen fandt reelt sin afgørelse med et minut tilbage af opgøret, da allestedsn­ærværende Mads Hoxer tilkæmpede sig et straffekas­t, som Mikkel Hansen omsatte. Så skulle Veszprem score tre mål på et minut, men ungarerne fik ikke passeret Landin igen.

I stedet satte kæmpen Simon Hald punktum i den anden ende, før jublen brød ud.

Final 4- stævnet spilles 8. og 9. juni i Køln. I aftes mødtes Magdeburg og Kielce i den anden play offkamp, men den var ikke færdigspil­let ved redaktione­ns slutning. De to sidste pladser bliver fordelt i aften. Her møder Montpellie­r Kiel, mens Paris Saint Germain tager imod Barcelona.

 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Finaleføle­lser
Aalborg Håndbolds Spillere jubler over sejren i play off- kampen mod Veszprém HC.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Finaleføle­lser Aalborg Håndbolds Spillere jubler over sejren i play off- kampen mod Veszprém HC.
 ?? FOTO: HENNING BAGGER ?? Simon Hald afslutter fra stregen mod Veszprem- keeper Yehia Elderaa.
FOTO: HENNING BAGGER Simon Hald afslutter fra stregen mod Veszprem- keeper Yehia Elderaa.
 ?? ?? Aleks Vlah, Mikkel Hansen, Simon Hald og resten af Aalborg Håndbold er klar til Champions League Final 4.
Aleks Vlah, Mikkel Hansen, Simon Hald og resten af Aalborg Håndbold er klar til Champions League Final 4.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark