Ekstra Bladet

USA DESIGNGURU­ENS EXIT

LANG NÆSE: Red Bull og teamchef Christian Horner risikerer at se meget dumme ud, hvis Adrian Newey efter sin pludselige afgang hurtigt skifter til rivalisere­nde team

-

MIAMI ( Ekstra Bladet): Efter bedste evne forsøger Red Bull at holde fokus på Max Verstappen­s dominans i Formel 1, men designguru­en Adrian Neweys pludselige afgang understreg­er den fortsatte ballade i kulissen.

Ifølge nogle af paddockens mest respektere­de journalist­er fra medier som Auto- Motor- undSport, BBC og motorsport. com handler afskeden efter 19 succesrige år netop om den verserende interne krig.

Designgeni­et skulle være træt af magtkampen og af at blive presset over på Red Bulls RB17- hypercarpr­ojekt.

Ifølge Red Bull forlader 65- årige Newey sin stilling i begyndelse­n af 2025.

Kan stadig få indflydels­e

Hvis et andet team samler ham op, vil han stadig kunne nå at få indflydels­e på 2026- bilen, hvor nye regler venter for både motor og bil.

– Det ville være en absolut katastrofe for Red Bull, hvis Adrian forlod teamet tidligt til fordel for en rival, siger en anonym teamchef til motorsport. com.

– Christian ville ligne et komplet fjols. Ligesom Whitmarsh gjorde, da han gav Brawn nøglerne til Mercedes, hvilket kickstarte­de deres år med dominans i F1.

Længe har Red Bull nedtonet betydninge­n af Newey. I et interview efter sidste sæson sagde Christian Horner, at strukturen på teamet var ændret. Han understreg­ede også, at Manchester United ikke gik under, da Eric Cantona forlod holdet.

– Sikke noget pladder, kommentere­de hustruen Amanda Newey, da hun på X delte interviewe­t.

Kæmpe betydning

Selv om det daglige arbejde nu ledes af Pierre Waché, og han har ansvaret for de suveræne RB18-, RB19 og RB20- biler, må man ikke underkende Neweys betydning, skriver den velansete tekniske journalist Mark Hughes.

Ud over aerodynami­k forstår Newey sig først og fremmest på koncepter. Hans grundlægge­nde forståelse af, hvad der gør en bil hurtig, og hvordan det ændrer sig med nye regler ‘ kan være guldstøv’.

På RB18’ eren designede Newey affjedring­en både for og bag plus et par andre stumper, sagde han i et interview med The Race. Det lyder ikke af meget, men ifølge Hughes er det hele grundlaget for Red Bulls nuværende succes.

Ingen forstår de nuværende ‘ ground effect’- biler bedre end legenden.

– Ville holdet af ingeniører­ne have valgt den retning, hvis det ikke var for Newey, spørger Hughes.

Han sammenlign­er situatione­n med et hold af videnskabs­folk, der vinder Nobelprise­n takket være deres leders oprindelig­e fornemmels­e og kurs.

Mest vindende

Designeren behøver ikke fortsætte med at arbejde. Han har i alle sine år hos Red Bull været bedre betalt end de fleste af kørerne.

Men spørgsmåle­t er, om han kan lade være. Om den krøllede hjerne bare kan stoppe med at få det optimale ud af nye regler og spændetrøj­er fra F1’s regelmager­e.

Adrian Newey er sportens mest vindende designer. Han vandt mesterskab­er i 1990’ erne med Williams og stod bag det legendaris­ke FW14- chassis. Hos McLaren vandt Mika Häkkinen sine mesterskab­er takket være Newey- design, før han fra 2006 blev teknisk chef for nystartede Red Bull Racing.

Christian ville ligne et komplet fjols

 ?? ??
 ?? FOTO: GIUSEPPE CACACE/ RITZAU SCANPIX ?? Hvis Adrian Newey skifter til et andet team, er Ferrari det mest sandsynlig­e.
FOTO: GIUSEPPE CACACE/ RITZAU SCANPIX Hvis Adrian Newey skifter til et andet team, er Ferrari det mest sandsynlig­e.
 ?? ??
 ?? FOTO: GIUSEPPE CACACE/ RITZAU SCANPIX ?? Guld på gaden
Christian Horner ( th.) nedtoner Adrian Neweys ( tv.) betydning. Et skifte til en rival vil vise, om det er sandt.
FOTO: GIUSEPPE CACACE/ RITZAU SCANPIX Guld på gaden Christian Horner ( th.) nedtoner Adrian Neweys ( tv.) betydning. Et skifte til en rival vil vise, om det er sandt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark