FAGBOSS TÆT PÅ BANDIDOS-TOP
AFSLØRING: Nordsjællandsk S- formand med faglige poster i 3F og HK plejer tæt omgang med Bandidos- toppen. Hans egen partitop og justitsminister Hummelgaard vil forbyde rockerklubben i Danmark
Regeringen og Socialdemokratiet vil have rockerklubben Bandidos opløst og forbudt ved lov.
Der er tale om ’ en pestilens’ og en kriminel gruppering, fastslår justitsminister Peter Hummelgaard ( S).
Men formanden for Socialdemokratiet i Hørsholm, Peter Moesgaard, har et anderledes varmt forhold til toppen af Bandidos. Han er en af partiets markante figurer i Nordsjælland og har samtidig flere roller i den københavnske fagbevægelse hos både HK og 3F.
En række billeder viser, at S- formanden fra Nordsjælland er særlig tæt på Bandidos- generalen Peter ’ Pit’ Rosenberg. Toprockeren blev i sidste måned dømt som mellemmand og for medvirken til grov vold i en drabssag i Dragør, hvor en mand blev tævet og stukket ihjel.
To andre Bandidos- rockere fik 13 års fængsel for selve drabet.
Formand i 3F og ansat i HK
Peter ’ Pit’ Rosenberg har i mange år siddet i rockerklubbens landsledelse. Som beskrevet i Ekstra Bladet, betragter den organiserede underverden Peter ’ Pit’ Rosenberg som den strategiske hovedarkitekt bag klubbens vokseværk de senere år.
Bandidos- krigsministeren har en fortid som dørmand, og Peter Moesgaard er formand for Dørmændenes Landsklub under 3F og har de sidste ti år været an
sat som faglig konsulent hos HK Privat, hvor han har forhandlet overenskomster med firmaer som bl. a. Tivoli, Zoo og Gate Gourmet.
Men Peter ’ Pit’ Rosenberg er ikke den eneste prominente Bandidos- leder, som den socialdemokratiske kommuneformand omgås. Således viser et foto, at den socialdemokratiske kommuneformand deltog i en Bandidos- domineret julefrokost i Grøften i Tivoli.
På diplomatbesøg
Omkring bordet sad seks toneangivende Bandidosfolk, herunder en af de allermest magtfulde figurer i den verdensomspændende motorcykelklub, nemlig
europapræsidenten for Bandidos, danskeren Michael ’ Kokken’ Rosenvold.
Peter Moesgaards relation til Peter ’ Pit’ Rosenberg har stået på i årevis. De beskrives som gode venner og har blandt andet været sammen i Albaniens hovedstad, Tirana, i 2018.
Dengang beskrev Peter Moesgaard offentligt, hvordan han var blevet inviteret på kaffe af Danmarks konsul i Albanien.
En lokal advokat ved navn Perparim Kalo, som også fremviste sin kunstsamling. Det fremgik imidlertid ikke af rejsebeskrivelsen, at den nordsjællandske S- formand havde en rockergeneral med på konsulatet.