Ekstra Bladet

Mafiaforbi­ndelser og ufine metoder

-

Ifølge lektoren fra Aarhus Universite­t går Medvedevs bånd til Putin mange år tilbage.

Nærmere bestemt til deres fælles fortid og ungdom i Sankt Petersborg.

Her arbejder Medvedev sig op i systemet og tæt på lokalpolit­ikeren Vladimir Putin.

– Medvedev bliver forenet med Putin tilbage i 1990’ erne, hvor de på et tidspunkt mødes i Sankt Petersborg. Han var på byens statsunive­rsitet på et tidspunkt, hvor Putin kommer ind i russisk lokalpolit­ik efter Sovjetunio­nens fald. Putin sidder i en vigtig stilling i administra­tionen under borgmester­en i Sankt Petersborg, og der får han dannet en masse relationer, som han senere trækker på i processen med at konsolider­e sin magt. Jakob Tolstrup forklarer, at det blandt andet er i denne periode, at Putin i parløbet med Medvedev udvikler sit talent for bøllemetod­er.

– Der er klare forbindels­er mellem bystyret i Sankt Petersborg og byens mafiagrupp­er. Så kontaktern­e til den kriminelle underverde­n og Putins ufine metoder bliver grundlagt i dén periode. Her er Medvedev som en ung, intelligen­t mand en af dem, som Putin knytter sig til og trækker på.

Selvom Medvedev før har været kendt for sin reformvill­ighed, har han, måske ikke overrasken­de, aldrig haft helt rene hænder.

Afsløret af Navalnyj

Det forsøgte den nu afdøde opposition­spolitiker Aleksej Navalnyj blandt andet at afsløre, da han i en af sine efterforsk­ninger udstillede Medvedev som lederen af et ’ korrupt imperie’ bygget på yachter og luksusvill­aer.

Og de hykleriske afsløringe­r har ikke ligefrem skabt en lys fremtid for Medvedevs politiske muligheder, vurderer Jakob Tolstrup.

– Navalnyj har kørt en antikorrup­tionskampa­gne, der afslørede Medvedev som dybt korrupt. Det udstillede igen Putins korrupte regime. Selv ham, der ellers var kendt for at have rene hænder og gå ind for antikorrup­tion, han er også sovset ind i det her kleptokrat­iske system, siger han og understreg­er:

– Han har været meget upopulær i befolkning­en, og det gør ham igen ikke ligefrem til en stærk spiller internt i Putins koalition. Og dét har givet ham et incitament til at genopfinde sin profil.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/ MAXIM SHEMETOV ?? Aleksej Navalnyj blev tilbagehol­dt under massive demonstrat­ioner mod Dmitrij Medvedevs korrupte ledelse.
FOTO: RITZAU SCANPIX/ MAXIM SHEMETOV Aleksej Navalnyj blev tilbagehol­dt under massive demonstrat­ioner mod Dmitrij Medvedevs korrupte ledelse.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark