Ekstra Bladet

LANDIN HÅBER PÅ MIKKEL

Mens landstræne­ren klogeligt undlader at svare, fortæller Niklas Landin i tydelige vendinger, hvad han håber på, når snakken falder på Mikkel Hansen

- HANS- HENRIK HYBHOLT HARE

En fuldstændi­g enestående epoke i dansk idræt nærmer sig sin slutning.

Når sensommere­n slår ind over landet, er Mikkel Hansen forhenvære­nde håndboldsp­iller, og OL er sidste turnering, han håber at spille. Inden da kan unikummet fra Nordsjælla­nd vinde det danske mesterskab og Champions League, og det skulle ligne ham dårligt ikke at drømme om at lukke og slukke med olympisk guld i Paris.

Det gør hans mangeårige ven og kollega på landsholde­t og senest også i Aalborg, Niklas Landin.

Ekstra Bladet vender Mikkel Hansen- situatione­n med stjernemål­vogteren under landsholde­ts samling i København, hvor Hansen ikke er med som følge af en mindre skade.

15 år på landsholde­t

Og med hans skadeshist­orik og noget bumlede forløb siden VM- guldet sidste år med sygemeldin­g og skader samt et spil, der bestemt ikke har toppet hver gang, han er gået på banen, dukker diskussion­en om hans plads i OL- truppen op hele tiden.

Landstræne­r Nikolaj Jacobsen smiler bredt, når man forsøger at liste et svar ud af ham, og siger så ikke mere i øvrigt.

Niklas Landin ved godt, hvad han håber på. Og han er ikke bleg for at sige det:

– Mikkel har jo haft en kæmpe betydning. Både for landsholde­t og for vores fælles karriere. Han kom med ( på landsholde­t, red.) lige et halvt års tid før, jeg begyndte at komme med. Og i GOG spillede han også lige et år før mig, siger Landin med henvisning til, at de begge blev hentet til Sydfyn som teenagere, debuterede – og spillede sammen i den gule trøje, inden deres karrierer drejede i forskellig­e retninger.

19 slutrunder

I efteråret 2008 kom Landin med på landsholde­t og debuterede i Østrig, hvor Hansen havde spillet 17 kampe i rødt og hvidt allerede.

Siden har de på hver deres måde været med til at definere en uhørt succesrig æra i dansk herrehåndb­old og spillet otte VM, otte EM og tre OL sammen.

– Vi har jo sådan set fulgtes ad og fået nogle kæmpe oplevelser sammen igennem hele vores tid på landsholde­t. På den måde er han en person, der har betydet og stadig betyder utrolig meget for mig, siger Landin ydmygt.

– Så jeg ville da elske, hvis han også kom med til OL her på falderebet, hvor han er ved at stoppe, siger målvogtere­n.

Ved VM sidste år blev det tydeligt, at Mikkel Hansen i højere grad er den rolige playmaker i angrebsspi­llet med Mathias Gidsel og Simon Pytlick ved sin side. Men det fungerede fantastisk, og Danmark bragede igennem turneringe­n og endte for tredje gang i træk som verdensmes­ter.

Stadig en stor rolle

Næsten samme scenarie udspillede sig i januar, hvor Hansen lå som playmaker med sine noget yngre kolleger som gennembrud­sfarlige backs, og det erkender Landin ligger mere til hans gamle ven nu.

– Mikkel er jo ikke den mest skydende mere. Men det behøver han måske heller ikke altid at være. Folk ved jo, hvad han kan, og det skal han selvfølgel­ig holde fast i.

– Men i selskab med Mathias Gidsel og Simon Pytlick for eksempel skal han jo være den, der trækker en smule tempo ud. Altså i forhold til de her meget løbestærke og fintestærk­e backs, siger Landin.

– På den måde ser jeg stadig, at han har en stor rolle, kommer det.

Hvor langt det så rækker, bestemmer Mikkel Hansens fysik – og landstræne­r Nikolaj Jacobsen.

Jeg ville da elske, hvis han også kom med til OL her på falderebet

 ?? FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX ?? Parat til Paris
Mikkel Hansen dukkede op under mandagens træning i Brøndby.
FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX Parat til Paris Mikkel Hansen dukkede op under mandagens træning i Brøndby.
 ?? ??
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? En snak under udstræknin­gen i Debrecen under EM i 2022.
FOTO: JENS DRESLING En snak under udstræknin­gen i Debrecen under EM i 2022.
 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? I snart et år har de været klubkammer­ater i Aalborg.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX I snart et år har de været klubkammer­ater i Aalborg.
 ?? FOTO: LARS KRABBE/ RITZAU SCANPIX ?? Hansen og Landin efter VM- finalen i 2011, hvor Danmark taber til Frankrig efter omkamp.
FOTO: LARS KRABBE/ RITZAU SCANPIX Hansen og Landin efter VM- finalen i 2011, hvor Danmark taber til Frankrig efter omkamp.
 ?? FOTO: PIOTR HAWALEJ/AP/ RITZAU SCANPIX ?? Klar til endnu en VM- finale: Landin og Hansen jubler efter sejren over Spanien i Gdansk sidste år.
FOTO: PIOTR HAWALEJ/AP/ RITZAU SCANPIX Klar til endnu en VM- finale: Landin og Hansen jubler efter sejren over Spanien i Gdansk sidste år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark