’ VI SÆLGER HUSET PÅ TOPPEN’
Annette Heick og gemalen har sat drømmehuset til salg, og samtidig har Heick fået bedre balance i sit arbejdsliv, men pengene fra et salg skal IKKE gå til løn og forbrug
– Vi har simpelthen gjort alt, hvad vi overhovedet kan gøre ved huset. Der er ikke et punkt, man kan optimere på, sagde Annette Heick til Ekstra Bladet i begyndelsen af april, da hun og gemalen, Jesper Vollmer, satte deres pragt- trævilla i Holte til salg.
Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at parret købte relativt billigt, men sælger dyrt. Derfor er der også mange penge at hente ved et salg.
Annette Heick fortæller, at hun i den seneste tid har fundet en meget bedre balance i sit arbejdsliv, hvor der ellers stadig er rigeligt at lave, men hun overvejer ikke at drosle ned og benytte pengene fra et eventuelt hussalg til at slappe endnu mere af.
– Hvis I får det, I vil have, så står I til en ret stor milliongevinst, gør I ikke?
– Jo.
– Er det ikke meget rart at have sådan en buffer i baghånden, nu hvor du har reguleret lidt på det arbejdsmæssige?
– Nej, sådan skal de ikke bruges. De skal ikke bruges til lønninger eller forbrug.
– Hvad så?
– Hvad vi måtte tjene på vores bolig, det bliver videreinvesteret. 100 procent, fortæller Annette Heick til Ekstra Bladet i Tivoli.
Her er hun snart aktuel som værtinde på ’ Syng med’- arrangementerne på Plænen sommeren over.
– Men I har vel også brugt en hel del på huset? Så den umiddelbare gevinst ved et salg er vel noget lavere, end man lige kan se med det blotte øje?
– Ha- ha, ja – det må man sige. Papir er utaknemmeligt, ikke? Hvis folk går ind og kigger og siger ’ nå – de fik det SÅ billigt, og de får SÅ meget nu, jamen, så er gevinsten jo SÅ stor’. Men sådan er det bare sjældent, for vi har jo proppet – det tør jeg da godt sige – adskillige millioner i at få det til at se ud, som det gør.
I salgsopstillingen lyder det blandt andet, at ’ hele herligheden er istandsat med henblik på det gode liv ’ på tværs af generationer’ og nævner blandt andet hjemmebio, opvarmet pool og overdækket loungemiljø med udekøkken.
Katjing!
Parret kan – hvis den nye køber ikke er alt for prutteglad – altså gå fra huset med en hel del mønt på lommen.
Huset med de 202 kvadratmeter er sat til salg til den nette sum af knap 15,5 millioner kroner.
Heick og Vollmer købte huset i 2018 for 6,5 millioner kroner.
Det giver altså en fortjeneste i omegnen af ni millioner kroner – et beløb, der i øvrigt er helt og aldeles skattefrit.
Herfra skal så trækkes de millioner, ægteparret har brugt på at få domicilet så flot, som det er i dag.
Megadejligt
– Det er et megadejligt hus, vi har. Men jeg tror, at det er en god idé at sælge, mens man er på toppen det sted, og mens man synes, det er allerskønnest og har allermest overskud. For lad os nu sige, at vi sad i en situation, hvor vi var forgældede til op over begge ører, allerede havde købt noget andet eller havde noget, der pressede os, så ville det jo være forfærdeligt at være i det marked, siger Annette Heick og fortsætter:
– Men nu er vi der, og hvis nogen har lyst til at købe det, så må de gerne købe det, og hvis ingen har lyst, så er det så ’ uheldigt’, at jeg ( fortsat, red.) skal bo i et superdejligt hus, som jeg elsker højt.
Det er et megadejligt hus, vi har. Men jeg tror, at det er en god idé at sælge, mens man er på toppen det sted