MR. FAKE NEWS
er åbenbart liMORTEN MESSERSCHMIDT geglad. Der må lyves, hvis det gavner Dansk Folkeparti. Så det gør partiets leder. Og han gør det med glæde, konstaterer vi.
Dansk Folkeparti kører i øjeblikket kampagne mod EU- bureaukrati. Partilederen optræder her i små videoer på de sociale medier, hvor han udstiller angivelige absurditeter fra unionen.
Det er en udmærket idé. Ja, sågar nødvendig, om man vil. Forudsat at eksemplerne er sande, hvormed en kritik også bliver berettiget.
påstår Morten MesserMEN I EN VIDEO schmidt f. eks., at EU har forbudt børn under otte år at puste balloner op. Det passer ikke. Det er ikke, hvad unionens sikkerheds- direktiv for legetøj dikterer. Latex- balloner blev blot forsynet med en mærkat. En advarsel, som ’ anbefaler voksenopsyn.’
Faktisk er Dansk Folkeparti tidligere blevet irettesat for den løgnagtige påstand.
’ Jeg kan oplyse, at der ikke eksisterer et direktiv, som forbyder børn at puste balloner op,’ svarede daværende europaminister Nicolai Wammen i 2011 Pia Adelsteen, der var medlem af Folketinget for DF.
nøjes med et skulderMAN KAN MÅSKE træk over, at Morten Messerschmidt konfronteret med sin blamage opfører sig som et genstridigt, gammelklogt barn, der pure nægter at have fejlet. ’ Der er ingen af mine videoer, hvor der har været fejl. Hvor har du dog det fra,’ som DF’s leder har sms’et tilbage som svar på Ekstra Bladets undren.
Men hvor gerne vi end tilgiver, at en enkelt fejl fra DF- lederen kan ske, er vi nødt til at anholde, at det faktisk er sket før. Messerschmidt påstår i en anden video, at EU vil gøre pap-service i danske pølsevogne forbudt.
Men forbuddet – som end ikke er vedtaget eller færdigt – gælder plastik- emballage. Dertil vil pølsevogne formentlig blive undtaget i loven.
Messerschmidt i en YDERMERE HÆVDER tredje video, at EU kræver mindst 40 procent kvinder i bestyrelser. Og hvordan skal Fiskeriforeningen eller Landsforeningen af Renovationsmedarbejdere dog klare den, spekulerer partilederen. Loven gælder imidlertid kun virksomheder med mere end 250 ansatte. Fiskeriforeningen har 72. Og ’ Landsforeningen af Renovationsmedarbejdere’ findes ikke.
En enkelt løgn kan rigtig nok være et tilfælde. To er belæg for mistanke om slet spil. Tre løgne tyder bare på en bevidst strategi, hvor der spekuleres i, at den opstandelse og opmærksomhed, man opnår med misinformation, har lige så meget reklameværdi som den ægte vare. Og hvorfor dog besvære sig med at undersøge sandheden, når falske påstande gør arbejdet?
ikke vendt tilbage MESSERSCHMIDT ER med en godtgørelse af sin påstand om forbud for børn mod at blæse balloner op. Han skriver derimod: ’ Jeg tror, der er tale om det, man vist nok journalistisk kalder vinkling. Er det ikke det, I på Ekstra Bladet gør dagligt?’ Hvilket jo unægteligt er sandt.
Og Dansk Folkepartis leder må kalde os ’ fake news’ på alle mulige opfindsomme måder. Det er tydeligvis ikke os, der er det.
En enkelt løgn kan rigtig nok være et tilfælde. To er belæg for mistanke om slet spil. Tre løgne tyder bare på en bevidst strategi