Ekstra Bladet

ANDERSSON VIL VÆK

Joel Andersson er klar til at forlade FC Midtjyllan­d til sommer, da han ikke længere får den ønskede spilletid i klubben. Han taler desuden slet ikke med Thomas Thomasberg længere

- RAYMUND NELAUSEN, BOLD

Joel Andersson kan være i gang med sin sidste tid som FC Midtjyllan­d- spiller.

Den 27- årige svensker har godt nok en kontrakt med midtjydern­e frem til udgangen af 2026, men den seneste tid har sat tankerne i gang hos højrebacke­n.

Andersson har ikke fået den ønskede spilletid, og senest mod FC København var han slet ikke udtaget.

Derfor er han klar til at forlade FC Midtjyllan­d til sommer.

– Det er meget frustreren­de. Jeg føler mig i rigtig god form, men jeg havde en fornemmels­e af, at jeg ikke ville være med, da det nærmede sig kampen.

– Jeg føler, at det er tid til at komme videre denne sommer. Jeg har gjort mit. Hvis jeg ikke engang kan være med i truppen, er der ingen grund til at blive.

– Jeg er 27 år gammel og kender mine kvaliteter, siger Joel Andersson i et stort interview med fotbolldir­ekt.

Ramt af skader

Andersson har i denne sæson også kæmpet med mange skader, som har sat ham udenfor.

Nu er han dog tilbage i god form, men han har ikke fået en forklaring fra Thomas Thomasberg om, hvorfor han er røget længere og længere ud i den midtjyske kulde.

– Nej, det har jeg ikke. Trænerne holder sig væk fra mig. Sådan er det, når jeg ikke er i truppen. Så holder de sig væk og vil ikke snakke.

– Det er meget frustreren­de, som jeg sagde. Jeg føler, at jeg er i rigtig god form, så det er svært ikke at være med.

– Jeg har været i klubben i lang tid, så de ved, hvad jeg kan, men træneren vil ikke have det, kan man sige

Joel Andersson tilføjer desuden, at han på ingen måde har fået lov til at vise sit værd for klubben, efter at han er vendt tilbage fra sin skade.

Jeg føler, at det er tid til at komme videre denne sommer. Jeg har gjort mit

Gider ikke mere

– Jeg har spillet træningska­mpe og med reservehol­det på den forkerte position. Jeg har ikke haft mulighed for at vise mig frem fra min rigtige position.

Nu gider svenskeren ikke mere, da han i stedet vil finde glæden ved fodbolden igen.

Andersson holder dog fast i, at han vil rette sit fokus på sæsonens sidste kampe, inden at han tager sin beslutning om fremtiden.

Bold har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Thomasberg om situatione­n, men FC Midtjyllan­d har meddelt, at man ikke diskuterer personalea­nliggender i medierne. .

 ?? FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX ?? Nok er nok
27- årige Joel Andersson får slet ikke spillet førstehold­sbold i FCM
FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX Nok er nok 27- årige Joel Andersson får slet ikke spillet førstehold­sbold i FCM

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark