Ekstra Bladet

Frikendt for vold og voldtægt

- ALBERTE LINDE

En 35- årig mand kunne i går forlade Retten i Helsingør med sænkede skuldre.

Her blev han frikendt for flere alvorlige forbrydels­er.

Manden var blandt andet tiltalt for flere voldtægter, massiv psykisk vold, fysisk vold, frihedsber­øvelse og trusler på livet.

Alt dette er manden nu stort set frikendt for. Han er dog kendt skyldig i tyveri af ekskæreste­ns ting og i at have monteret en gps på en bil for at kunne spore sin ekskæreste­s færden, ligesom han er kendt skyldig i at have truet ekskæreste­n.

Han er blevet idømt en fængselsst­raf på 20 dage.

Truet på livet

Det var hans to ekskæreste­r, der hver især havde anmeldt ham for flere alvorlige forhold begået mod dem.

Den første anmeldelse blev lavet af hans seneste ekskæreste i 2020, da hun befandt sig på et krisecente­r med deres fælles barn. Truslen, han er fundet skyldig i består af en truende mail, der blev sendt til kvinden, kort efter hun var ankommet til et krisecente­r.

’ Du slipper aldrig. Du ved, jeg tager 10, 15, 20 år. Er fuldstændi­g ligeglad. Du skal ikke slippe afsted med det her’, stod der blandt andet i mailen. De mest alvorlige forhold – blandt andet vold, voldtægter og frihedsber­øvelse – er han ikke skyldig i. Begrundels­en for flere af frifindels­erne bunder i manglende beviser, forklarede dommeren:

– Vi har ikke fundet det bevist med de beviser, der skal til for at finde tiltalte skyldig.

Da Ekstra Bladet ringer den ene eks- kæreste op kort efter dommen blev afsagt var reaktionen:

– Det er en flad fornemmels­e, og jeg er virkelig skuffet.

 ?? FOTO: JAN SOMMER ?? Kvinden har ventet fire år på en afgørelse i sagen.
FOTO: JAN SOMMER Kvinden har ventet fire år på en afgørelse i sagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark