Ekstra Bladet

Så dårlige er FCK mod de bedste

-

Der har været meget galt i FC København i denne sæson, hvor Jacob Neestrup har haft historiens dyreste spillertru­p. En trup, der har en årlig lønudgift i niveauet 240 mio. kr.

Men præstation­erne på banen har ikke fulgt med de høje lønudgifte­r. FC København har tabt ni kampe, hvilket også skete i sidste sæson, hvor de vandt mesterskab­et med 59 point.

Det gør de ikke i år. De har udspillet deres rolle i forhold til både guld- og sølvmedalj­er.

Kæmper for bronze

Nu kæmper de for bronzen og for ’ cirkuskamp­en’ mod nummer syv.

De kan klare sig med uafgjort i Parken mod FC

Nordsjælla­nd på sidste spilledag.

Taber de søndagens opgør, vil de for første gang i 24 år ikke spille europæisk.

Hvis du skal vinde mesterskab­et, skal du præstere mod de bedste.

Det har FC København i sandhed ikke gjort i denne sæson.

Det har nærmest været pinligt for Jacob Neestrups mandskab at se, hvor dårligt holdet har præsteret mod top seksklubbe­rne.

Suverænt dårligste

For her falder FC København ud som det suverænt dårligste af de aktuelle top fire- klubber.

Resultater­ne mod top seks- klubberne i denne sæson viser følgende stilling her én runde før afslutning­en på sæsonen.

I mesterskab­sspillet har FC København vundet to gange over Silkeborg samt hentet én sejr mod AGF og Brøndby.

De har til gengæld også tabt hele fire kampe. Til Brøndby, FC Nordsjælla­nd, FC Midtjyllan­d og tirsdag mod AGF.

Til gengæld har FC København været suverænt ligaens bedste hold mod de nederste seks klubber, hvor de har vundet samtlige kampe bortset fra nederlaget på 1- 2 mod Viborg i efteråret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark