SÅ KØRER BUSSEN!
VANVITTIGT SKEMA: De danske håndbold- spillere i Bundesligaen tilbringer markant mere tid på Autobahn end med at spille håndbold
– Det er bare fint. Jeg har god tid.
Med et lille grin understreger Simon Pytlick, at han har tid til at snakke, da Ekstra Bladet ringer til ham fredag eftermiddag.
Rigtig god tid endda. For de næste seks- syv timer sidder han alligevel bare i en bus.
Det er dog ikke 5A’eren, der holder i kø på Nørrebrogade i København, landsholdsstjernen sidder og steger i.
Det er Flensburg- Handewitts egen spillerbus, der er ved at fragte ham og resten af førsteholdstruppen sydover til lørdagens kamp i Bundesligaen mod Eisenach. Der er 516 kilometer, så der er tid nok til både det ene og det andet.
Vejarbejde ved Hamborg
– Jeg ved det ikke helt, men vi har nok syv- otte timer, før vi er fremme. Lige nu holder vi i noget kø omkring Hamborg, kommer det tørt fra Pytlick, der i samme moment undlader at grine.
Og de fleste danske turister, der en varm sommerdag har formastet sig på bilferie gennem det tyske, ved lige præcis, hvorfor Pytlick ikke griner.
Vejarbejde ved Hamborg … suk.
– Og så er det fredag, kommer det i et endnu dybere suk med henvisning til de ekstra mange biler, der enten er på vej hjem fra arbejde eller på vej på weekend.
Det havde været bedre, hvis de var kørt i går.
Det her er i øvrigt ikke nogen nyhedshistorie, for scenariet er det samme år efter år, når man spiller i verdens bedste liga. Bustur efter bustur – afløst af nogle flyveture her og der, når kampen foregår i det sydlige Tyskland, eller når man skal spille Europa Cup, der ikke lige er i Danmark eller Schweiz.
Kræver noget tilvænning
Ekstra Bladet har rullet det helt store Excel- ark ud og regnet lidt på den sæson, Flensburg- Handewitt er ved at slå en fin sløjfe på. Og det er drøjt at komme igennem.
17 udekampe i ligaen, udekampe i Europa Cup’en og et par pokalkampe i Berlin og Hamburg ( her slap Flensburg sindssygt heldigt – i hvert fald geografisk).
Alt i alt 26 ture, der også inkluderer to ture til Final 4 i henholdsvis Europa Cup og den tyske pokalturnering. Igen pænt ift. geografien, da stævnerne lå/ ligger i Hamborg og Køln.
– Det kræver noget tilvænning. Selvfølgelig gør det det, fortæller Simon Pytlick fra bussen.
– For det er lidt noget andet end derhjemme, hvor turene rundt i Danmark jo er ingenting sammenlignet med det her. Til gengæld er forholdene virkelig gode, tilføjer han.
Og her er det vigtigt at få med, at spillerne ikke er stuvet sammen to mand ved siden af hinanden i den klassiske turistbus fra helvede. Det er ordentlige forhold med god benplads, borde og muligheder for at slå tiden ihjel.
Vi har nok syv-otte timer, før vi er fremme. Lige nu holder vi i noget kø omkring Hamborg
Vi prøver jo hver især på bedst mulige måde at slå timerne ihjel
– Ja ja, der er mange ting at lave. Vi starter dagen med en træning, og så kører vi derefter. Så er der middagsmad i bussen undervejs. Og så bliver der spillet kort, set film, snakket en hel del, folk sover lidt, og så er man selvfølgelig også på sin telefon, opremser han.
– Vi prøver jo hver især på bedst mulige måde at slå timerne ihjel.
– Vi har god plads, bussen er lavet, så der er plads til benene. Der er også kaffemaskine, så vi hygger os egentlig ret godt, fortæller han.
Rytmen bliver bedre
Takket via klubbens presseafdeling er det lykkedes Ekstra Bladet at samle info på alle udebaneturene, og her fremgår det, at en del ture er delt op med flyveture fra typisk Hamborg til de destinationer, der er længst væk.
Men en del ture i Tyskland er udelukkende med bus. Og derfor formoder vi, at udekampene mod hold som Leipzig, Gummersbach, Wetzlar og altså Eisenach her bliver modtaget med et suk. For her er vi ude på den tunge side af seks timer i bus.
Og så er der kampene denne sæson mod svenske Sävehof og serbiske Vojvodina, hvor der dog er færge og fly til adspredelsen.
I drillehumør
– Jeg synes, rytmen bliver bedre og bedre, som man prøver det flere og flere gange, siger Simon Pytlick med henvisning til, at han er relativt ny i det game med sin første sæson i Tyskland.
Og så er det jo godt, man har både venner og landsmænd i nærheden, man kan bruge lidt tid på.
– Jeg får tiden til at gå med at spise, se film, spille lidt på telefonen og snakke. Og så er det godt, at jeg har folk som Mads ( Mensah, red.) og Kevin ( Møller, red.).
– Så sidder jeg og driller dem lidt, gør livet lidt surt for dem. Man er nødt til at være opfindsom, kommer det med et grin.
– Hvornår er I fremme?
– Det ved jeg ikke. Om syv- otte timer, kommer det.
Da samtalen slutter, er Pytlick og co. stadig et sted omkring Hamborg. Med lidt held i posen er de kommet videre, når disse linjer læses.
Og når kampen i Eisenach er slut, kører de hjem igen.