Ekstra Bladet

GRUNDSTØDT OG RAMT Mads Kastrup

-

Hvis landets statsminis­ter vil imødekomme folket, siger alle målinger, at hun selv og hendes nuværende regering bør gå af og udskrive folketings­valg

SÅ SAGDE METTE Frederikse­n, at hun ikke går nogen vegne, før danskerne ved et valg beder hende forlade skuden.

Et udsagn, som er svært at løbe fra. Det er muligt, SVM- skibet er grundstødt, har skader på skroget og skal repareres, men den socialdemo­kratiske leder og statsminis­ter bedyrer nu, at hun har bundet sig til masten.

Det skurrer svært i gesvejsnin­gerne på hendes møjsommeli­gt opbyggede løfte om i en slags version 3.0 af sig selv som statsminis­ter at lytte til danskerne. Hvilket faldt efter at være blevet upopulær på primært at formane befolkning­en om arbejdstug­t samt fratage den en helligdag trods klare protester.

MEN DEN ’BREDE flertalsre­gering, der kan tage de upopulære, nødvendige beslutning­er’ er åbenbart gået hen og blevet upopulær i et omfang, der for tiden ikke rigtig findes råd for at afbøde. Ikke mindst, når det gælder Socialdemo­kratiet.

Mette Frederikse­ns forsikring om ikke at rende af pladsen faldt f. eks. samme dag, som Gallup i Berlingske bragte den mest sønderlemm­ende måling for Socialdemo­kratiet nogensinde. Partiet står til at blive mindre end SF, der bliver landets største parti.

SÅ NÅR STATSMINIS­TEREN står på årets Folkemøde og erklærer sig ramt og ’ ikke helt sig selv’ – oven på angrebet på hende forrige fredag – vækker det efterhånde­n så mange associatio­ner, at man dårligt kan overskue det.

’ Krisen’, Mette Frederikse­n og regeringen fremmanede som begrundels­e for sin dannelse for halvandet år siden, står som et falskneri. Som et bedrag, hvor vælgerne er til grin for deres betydelige og samvittigh­edsfulde bidrag til velfærdssa­mfundet.

Mens landet synes ledet af en regering, der er ophørt med at føre politik til fordel for at moralisere sig frem over for befolkning­en.

MAN FORSTÅR DERFOR til fulde Mette Frederikse­ns iver efter at forvandle sig til en lydhør landsleder. Ikke mindst al den stund hun åbenbart agter at blive, hvilket vi dog gerne vil se, før vi tror det. Men det er også en sær selvmodsig­else.

Hvis landets statsminis­ter vil imødekomme folket, siger alle målinger, at hun selv og hendes nuværende regering bør gå af og udskrive folketings­valg.

Når først skuden er grundstødt og læk, fordi kaptajnen var for rethaveris­k, nytter det ikke at postulere en ny, lydhør version af sig selv.

 ?? FOTO: THOMAS TRAASDAHL/ RITZAU SCANPIX ?? Mette Frederikse­n går ikke, før danskerne siger, hun skal – siger hun.
FOTO: THOMAS TRAASDAHL/ RITZAU SCANPIX Mette Frederikse­n går ikke, før danskerne siger, hun skal – siger hun.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark