Ekstra Bladet

BRYGMANNS EKS RASER

SENDER OPSANG: Line Knutzon, som har to børn med den skandalera­mte Martin Brygmann, sender en opsang til alle ’ klovnemænd’ og ’ klovnedame­r’ på Instagram

- JOSEPHINE NEDERGAARD

Den seneste uge har Martin Brygmann fået en del omtale i de danske medier på grund af DR’s dokumentar ’ Sexisme i musikbranc­hen’.

I dokumentar­en kommer der voldsomme anklager frem mod Martin Brygmann.

Otte kvinder fortæller ifølge dokumentar­en om oplevelser med grænseover­skridende adfærd fra Martin Brygmann.

Men nu kunne det godt tyde på, at Martin Brygmanns ekskæreste Line Knutzon har fået nok af den opmærksomh­ed, der er kommet på hende og hendes familie i øjeblikket.

Er det dårlig samvittigh­ed over, at I chikanerer min familie og målrettet går efter børnene?

I et kryptisk opslag i en Instagram- story skriver hun: ’ Godmorgen alle klovnemænd og især klovnedame­r. I ser så triste ud i dag? Er det dårlig samvittigh­ed over, at I chikanerer min familie og målrettet går efter børnene?’, skriver Line Knutzon i en Instagrams­tory.

Double trouble

Line Knutzon og Martin Brygmann har to børn sammen, og deres yngste barn, Frida Brygmann, er blevet omtalt i flere medier i løbet af ugen – herunder Ekstra Bladet – efter at hun reagerede på dokumentar­en på sin Instagram- profil.

’ Åhh altså ... det må være hårdt at være kritisk over for krænkende adfærd og så selv være krænker ... puha – double trouble – hav en god dag alligevel,’ skriver Line Knutzon videre i storyen, der er ledsaget af et billede af klovne, der står på række. Ekstra Bladet har rakt ud til Line Knutzon for en uddybning af Instagram- storyen, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendels­e.

Voldsomme anklager

Martin Brygmann bliver ikke nævnt ved navn i dokumentar­en ’ Sexisme i musikbranc­hen’.

Her bliver en mandlig artist af i alt otte kvinder blandt andet anklaget for at have været fysisk grænseover­skridende og at have sendt upassende beskeder.

Martin Brygmann forsøgte dog ad rettens vej at få nedlagt et forbud mod dokumentar­en og har også siden været ved tasterne på de sociale medier for at forsvare sig mod anklagerne.

Her har han blandt andet forklaret, at han nu kan se, at han ikke har fulgt med tiden. ’ Det ændrer ikke på, at både jeg og mange andre i musikbranc­hen i det hele taget bør forstå, at tiderne har ændret sig.

At det ikke længere er i orden at flirte eller komme med platte jokes, når vi er på arbejde. Selv om det i årtier har været ’ normalt’ og en del af branchen, er det en forkert adfærd, som ikke skal være der, når vi arbejder,’ lød det mandag fra Martin Brygmann.

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få et interview med Martin Brygmann, men fortsat uden held.

 ?? FOTO: MARTIN LEHMANN ?? Krænkende
Line Knutzon og Martin Brygmann har to børn sammen.
FOTO: MARTIN LEHMANN Krænkende Line Knutzon og Martin Brygmann har to børn sammen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark