Ekstra Bladet

Tingene står stille

- Tingene står stille. Sjælland vil ikke mødes med os for at snakke om fællesrækk­erne, og DBU føler ikke, de kan gribe ind

Så sent som 29. maj forsøgte DBU København at få gang i dialogen med DBU Sjælland om fællesrækk­erne. Det skete i et brev, som dog ikke et blevet positivt besvaret.

DBU Københavns formand Flemming Jensen argumenter­ede for, at fællesturn­eringer er i alles interesse og skaber de bedste forudsætni­nger for attraktive turneringe­r og medlemsudv­ikling i klubberne.

– Tingene står stille. Sjælland vil ikke mødes med os for at snakke om fællesrækk­erne, og DBU føler ikke, de kan gribe ind. Svaret er, at kompetence­rne ligger hos Divisionsf­oreningen og hos DBU Bredde, som Sjælland og Jylland styrer, siger Flemming Jensen.

Sjælland og Jylland har tilsammen mere end 50 procent af alle fodboldspi­llere i Danmark som medlemmer, og derfor sidder de også solidt på magten.

Således er DBU Breddes tre medlemmer af DBU’s bestyrelse fra enten Sjælland eller Jylland. I DBU Bredde er der et hav af udvalg. 37 for at være helt nøjagtig. DBU København har ingen af formandspo­sterne. Det show kører Sjælland og Jylland.

Bliver trynet

DBU Sjællands formand, Jakob Koed, har i en redegørels­e til sin egen union forklaret, at samarbejde­t med DBU København om fællesrækk­erne er betinget af, at København skriver under på, at parterne arbejder aktivt inden for rammerne af DBU Breddes struktur.

Men da holdningen hos DBU København er, at de små lokalunion­er bliver trynet af de store, når det handler om magt, penge og indflydels­e, vil de ikke skrive under. Derfor udløber samarbejds­aftalen om fællesrækk­erne 30. juni.

Forude venter også et slagsmål om fordeling af penge blandt de seks lokalunion­er. Godt og vel 30 millioner kroner skal bruges på forskellig­e initiative­r, og her føler mindretall­et igen, at det er Jylland og Sjælland, der sidder tungt på pengekasse­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark