- Det gjorde rigtig ondt
I november skrev Michelle Gatting sammen med Sarah Bovy og Rahel Frey historie, da Iron Dames i GTklassen i Bahrain som den første rene kvindebil vandt en afdeling af WEC- mesterskabet.
Sejren kunne have kommet allerede første på sommeren til selve Le Mans.
Skuffelsen over den udeblevne triumf betyder, at den 30- årige aarhusianer har ændret tilgang til løbet efter arbejde med en mentaltræner.
– Den kommer altid igen, hvad der skete sidste år. Jeg forberedte mig ekstremt meget til, at vi kunne vinde Le Mans. Vi kom med en af de stærkeste biler, hvis ikke den stærkeste bil, og et lineup, der var enormt stærkt. Og det gik jo også rigtig godt, siger hun.
– Vi førte en stor del, faktisk den første halvdel af løbet, men det var bare ikke nok, når det er 24 timer. Så prøvede vi at satse, fordi vi var i en situation, hvor vi kunne vinde, og vi prøvede at køre så langt som muligt på bremserne.
– Det fungerede bare ikke, så vi måtte skifte med 40 minutter igen ud af et 24 timers- løb, så det gjorde rigtig ondt. Den har siddet lang tid i kroppen, også fordi jeg tager selv meget af skylden, fordi jeg ikke præsterede, som jeg skulle, lyder det fra Michelle Gatting.
Brækkede ribben
– I år kommer jeg ikke med nogen forventninger overhovedet. Jeg bliver nødt til at ændre min mentalitet omkring Le Mans. Jeg ved, at jeg kommer med et af de stærkeste lineup af alle LMGT3- bilerne; med den stærkeste bronzekører, en af de stærkeste sølvkører, hvis ikke den stærkeste. Og indtil videre i år har jeg vist mig til at være en af de hurtigste guldkørere, hvis ikke den hurtigste guldkører, siger Gatting.
– Det vil jeg sige, at det er en forholdsvis stærk pakke at komme med. Men hvis du ikke har bilen, hvis du har et team, som ikke er spot- on med pitstop, vinder du aldrig Le Mans.
Ordene faldt, før den unge franske komet Doriane Pin brækkede et par ribben. Men da hun bliver erstattet af 38- årige Rahel Frey ( sølv), som sad i bilen indtil denne sæson, er der ikke tale om den store svækkelse.
Michelle Gatting har overtaget lederrollen på bilen fra netop Frey. Selv om hun gennem Iron Dames har indfriet store mål i karrieren, vil hun gerne videre.
Drømmer om Hypercar
Blikket er fæstnet mod kongeklassen.
– For syv år siden var mit mål stadig at blive professionel racerkører, at køre på Le Mans, få de muligheder, som jeg har nu, og få lov at leve af det. Nu kører jeg mit sjette år hos Iron Dames, er professionel racerkører og kører mit sjette Le Mans i år.
– Selvfølgelig sigter jeg efter ting, der er højere end det. Jeg siger ikke, at jeg skal i Formel 1, fordi jeg er 30 år gammel, så det kommer ikke til at ske.
– Men selvfølgelig sigter jeg stadig efter at køre en Hypercar. Selvfølgelig sigter jeg efter at få muligheden for at køre på en professionel bil, altså køre med to pro- kørere. Det er jo som regel mænd, eftersom der ikke er kvindelige guldkørere på nuværende tidspunkt ( i sportsvogne), udover mig selv. Jeg tror stadigvæk, at det er et mål, som kan lade sig gøre for mig.