Ekstra Bladet

Skjelmose tog tredjeplad­s

-

For anden dag i træk diskede UAE- mandskabet fredag op med lidt af en magtdemons­tration ved Schweiz Rundt.

På den forkortede 6. etape, som kun var 42,5 kilometer lang, vandt João Almeida foran sin kaptajn, Adam Yates, som fortsat fører løbet samlet.

Rejste sig efter nedtur

Mattias Skjelmose ( Trek) rejste sig efter nedturen torsdag, hvor han tabte mere end halvandet minut til Adam Yates, og kørte sig ind på tredjeplad­sen.

Etapen var forkortet, fordi der ligger sne på noget af ruten, og det blev derfor en intens omgang, som begyndte med en lang nedkørsel og derefter en hård stigning.

Blandt andre danske Anders Foldager ( Jayco) forsøgte at komme til mål i et udbrud.

Han blev dog opslugt af feltet med fem kilometer til mål, og da Frank van den Broek ( DSM) som sidste mand var halet ind, så var det op til de stærke klatrere at dyste om etapesejre­n.

Allerede kort forinden havde Adam Yates angrebet, og Mattias Skjelmose var forrest i jagten på den britiske favorit.

Kunne ikke holde tempo

I dannebrogs­trikoten satte han et solidt tempo med Yates' holdkammer­at João Almeida og Egan Bernal ( Ineos) i hjulet, og stille og roligt svandt hullet til briten ind.

Yates insistered­e imidlertid på at holde trioen bag sig. Han blev ved med at presse benene til det yderste, og til sidst kunne Skjelmose ikke holde tempoet højt nok. Egan Bernal var ikke tilfreds med farten, så pludselig skruede han op og skabte et hul til Skjelmose og Almeida.

Men Almeida havde gemt på kræfterne, og til sidst angreb han og slap væk fra Skjelmose og Bernal. Lynhurtigt var han oppe ved Yates, som ikke kunne følge portugiser­ens tempo på de sidste meter før målstregen.

 ?? FOTO: GIAN EHRENZELLE­R/ RITZAU SCANPIX ?? Skjelmose rejste sig fredag, mens Almeida ( UAE) løb med sejren foran sin kaptajn.
FOTO: GIAN EHRENZELLE­R/ RITZAU SCANPIX Skjelmose rejste sig fredag, mens Almeida ( UAE) løb med sejren foran sin kaptajn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark