DE FØRSTE LÆKRE KILOMETER
Polestar 2 er en lækker og frisk bil – men den er ikke egnet som en familieslæde, lyder dommen
Jeg har kørt et par uger og mere end 2000 kilometer i en Polestar 2. Hold op, hvor er det en lækker bil. Jeg kommer fra en Skoda Octavia (2012- model), så alt er jo en opgradering.
□n Polestar er bygget på platformen fra en Volvo XC40. Jeg er begejstret for, at den føles og opleves som en ’ rigtig bil’ og ikke en gadget på fire hjul.
Selvfølgelig har den en stor touchskærm i midten, men alle de vigtigste informationer er placeret bag rattet, så det altid er let at orientere sig.
Der er nok at pille ved på skærmen, og det er bestemt ikke sikkert under kørslen. Netop derfor er alt fra hastighed over navigation til batteristatus samlet, der hvor jeg forventer, at det skal være – bag rattet. Det er et kæmpe plus.
Skal nærmest kravle
Det er en lækker kabine, hvor jeg særligt er glad for sædernes mange indstillinger – og mulighed for at huske indstillingerne fra flere brugere. Pladsen er rimelig, men den lave indstigningshøjde gør, at jeg nærmest skal kravle ind og ud. Det føles næsten som at have en sportsvogn.
Lynhurtigt blev jeg virkelig gode venner med kørecomputeren. Den adaptive fartpilot, der tilpasser hastigheden til den forankørende, er genial. Bremser bilen foran eller kører længere frem i en kø, så følger Polestar selv med. Det er voldsomt behageligt for køreoplevelsen og gør det knapt så stressende at køre i tæt trafik – og i øvrigt mere sikkert.
Bilen kan styre selv, men Polestar 2 er ikke som sådan selvkørende. Den hjælper dig blot med at holde bilen på rette spor.
Fartpilot og hjælpestyring har jeg døbt ’ McDrive’- tilstand. Selvom det ikke er efter bogen, så lad os bare være realistiske. Hvem har ikke været i infight med en burger og sikker styring af bilen? Her kommer teknologien sultne bilister til undsætning.
Generelt ligger bilen sikkert på vejen i alle hastigheder, men hjælpestyringen holder ret godt fast, når man forsøger at trække ud til overhaling på motorvejen. Faktisk så godt fast, at det kan give et ryk i bilen ved skift af vognbane – indtil øvelsen sidder i hænderne.
’ Virkelig sejt!’
Bilens mange kameraer laver et 360 graders udsyn omkring bilen, som kan bruges ved parkering og kravletempo. Kameraerne har ultra vidvinkel, ja nærmest fiskeøjeperspektiv, og resultatet er ikke ret pænt. Her skal man virkelig øve sig i at se, hvad det reelt er, man ser på det skævvredne billede. Du er i øvrigt stærkt afhængig af kameraerne, da udsynet gennem bagruden er voldsomt begrænset.
Senere i år kommer den nye Polestar 4 uden bagrude. ❘ stedet filmer et kamera bagud, og bagspejlet er blevet en skærm. Jeg har allerede fået en demo, og det er virkelig sejt!
Som en ægte gadgetfyr er jeg pjattet med muligheden for at installere apps på bilen. Jeg har fået Spotify og Tune❘n ( radio- app, red.) op at køre, men undrer mig over, at Podimo ikke er tilgængelig.
Muligheden for oppakning til ferien er forholdsvis lille
Fordi bilsystemet er Googlebaseret, så er det Google Maps, som finder vej. Overblikket er stort, men jeg synes, det er bøvlet at finde ud af, hvor de bedste opladepladser er i forhold til ens abonnement, mulighed for hurtigopladning og så videre.
Du kan tale til Google, men det er virkelig ikke overbevisende. Alt for mange gange forstår den ikke, hvad man siger. □fter lidt kamp lykkedes det mig at få forøget lydstyrken eller skruet ned for varmen, men det kræver øvelse.
Betjening af kortet på skærmen er ret let, men grafikken følger ikke fingeren så let og ubesværet, som du kender det fra smartphonen.
Imponerende præcist
Systemet estimerer, hvor mange procent strøm der er ved ankomsten til en destination og hvor mange procent, den forventer at have tilbage, når du kommer hjem. Her undrer jeg mig over, at bilen angiver returadressen til der, hvor bilen holder, og ikke til ens hjemmeadresse. Det giver lidt forvirring. Det skal med, at estimeringen af restbatteriet er imponerende præcist.
Polestar 2 er en lækker og frisk bil, men ikke en familieslæde. Muligheden for oppakning til ferien er forholdsvis lille, og dens lave højde er irriterende, når du skal ind og ud.
Følelsen af ’ bil’ frem for ’gadget’ er i top, og det er absolut en bil, som skal prøvekøres, inden du træffer valget.