PROJEKTERING – få styr på love, regler, økonomi og tidsplan.

Det er fristende at kaste sig over drømmebyggeriet med det samme, men vent lige lidt! Inden du kan saette spaden i jorden, er du nødt til at have taenkt dig grundigt om, og du er nødt til at have styr på lovgivningen, byggereglementer, lokale bestemmelser og eventuelle installationer på din grund. Heldigvis er der hjaelp at hente til det hele.

START MED DRØMMENE

Måske raekker budgettet ikke til en herregård. Men taenk alligevel store tanker: Hvordan vil du allerhelst have, at dit hus eller din tilbygning skal se ud? Hvilke rum skal det indeholde? Hvilken facade er den flotteste? Drømmer du om en altan eller måske en tagterrasse? Uanset om drømmene er realistiske eller ej, så er det sjovere at starte dér og så skalere ned end at starte med en billig og lidt uambitiøs standardløsning.

FÅ STYR PÅ LOVE & REGLER

Du kan godt drømme om en vikingeborg, men det er ikke sikkert, at du må bygge den i villakvarteret. Kommunen har lokalplaner, og byggelovgivningen stiller krav til en lang raekke forhold.

Du bør som minimum saette dig ind i:

■ Lokalplanen og eventuelle servitutter (kommunen) ■ Bygningsreglementet (køb eller lån på biblioteket) ■ Vådrumsreglementet, hvis du laver badevaerelse (køb eller lån på biblioteket) ■ Vand- og elinstallationer på din grund (kommunen)

■ Ansøgning om byggetilladelse (kommunen)

INDHENT TILBUD PÅ MATERIALER

Det er et gigantisk arbejde, hvis du selv skal hente alle byggematerialerne til en større tilbygning eller et helt hus. Og det er langtfra sikkert, at det er den billigste løsning. Når du har styr på dine drømme, dine ønsker og dine tegninger, kan du lave en materialeliste. Brug den til at indhente tilbud fra flere leverandører. Meget ofte kan du opnå ganske gode rabatter ved at laegge én samlet ordre i én butik.

LAV EN TIDS- OG HJAELPERPLAN

Når du har styr på hele projektet og prisen på materialerne, er tiden kommet til planlaegningen af byggeriet. Her gør du dig selv en stor tjeneste, hvis du laver et “tids- og hjaelperskema”, gerne i et regneark.

Skemaet skal gennemgå de enkelte dele af projektet på den ene akse, fx “opmåling og afmaerkning af grund”, “gravning af rende”, “levering af beton” osv. Her skriver du også evt. håndvaerkere på, fx “Kloakmester”, så du ved, hvem der arbejder hvornår. På arkets anden akse har du dage, uger og måneder markeret. Når du udfylder arket, kan du tydeligt se, hvor lang tid hver del tager, om nogle projekter kan (eller ikke kan) lappe ind over hinanden, hvornår noget skal vaere klar til fx elektrikeren osv.

Du er ikke alene

Selvom du bygger selv, behøver du ikke at gøre det helt alene. Der er masser af livliner, du kan traekke på. Og nogle af dem er helt nødvendige for at opnå et godt resultat.

ARKITEKTEN

Byggeteknik og håndvaerk er én ting, arkitektur og aestetik er noget helt andet. Det er ofte en god idé at bruge en smule af byggebudgettet på en arkitekt, der kan sikre, at bygningen passer ind i omgivelserne og fremstår harmonisk – og som måske kommer med idéer, du slet ikke havde overvejet. Optimal indretning og valg af materialer kan mange arkitekter også hjaelpe med.

INGENIØREN

Konstruktioner og dimensioner er ingeniørens område. Hvor kraftige skal tagets spaer vaere, og hvor mange skal der til, for at du kan laegge den ønskede tagdaekning på? Her må du ikke spare på rådgivningen. Det kan blive meget dyrt, hvis du begår konstruktionsmaessige fejl.

HÅNDVAERKEREN

Du kan klare alting selv, men der er opgaver, du ikke må selv. Fx tilslutning til kloak og installation af strøm. VVS’eren skal du også have med, hvis du skal lave noget, der involverer drikkevandet. Og så er der tømreren. Medmindre du er en virkelig garvet gør det selv’er, vil du under et husbyggeri løbe ind i opgaver, der er ganske komplekse, fx en tagkonstruktion, der skal bygges ind i et eksisterende tag. Her kan du overveje at hyre en tømrer nogle dage, så du har eksperthjaelp der, hvor du selv er usikker.

BØGER, BLADE OG INTERNETTET

Laes dig klogere, mens du laegger planer for din kommende bygning. Ud over reglementer findes der masser af bøger om fx traesorter, tagkonstruktioner og gulvvarme. Og så er der jo Gør Det Selvs over 1.000 byggevejledninger og faktaartikler.

På internettet kan du også få hjaelp – men pas på, og vaer kritisk. Ikke alle de “gode råd”, du finder på fx YouTube, tager højde for dansk byggelovgivning.

PRODUCENTER

Mange producenter af byggematerialer har vejledninger på deres hjemmesider. Store producenter har ofte detaljerede tegninger og videoer, der kan hjaelpe dig med lige netop deres tagpap, vaegbeklaedning, gulvmateriale eller ovenlysvinduer.

Nogle producenter har også kunderådgivning online eller pr. telefon – og har de ikke, så prøv at ringe alligevel. Meget ofte er producenter kun glade for at kunne hjaelpe dig med rådgivning.