Så skal der fyldes op med isolering

300 mm isolering sikrer, at gulvet lever op til alle de krav, der stilles til isolering i dag. Vi rundede op til 400 mm, fordi vi gerne vil laegge føringsslanger til gulvvarme op over fugtspaerren (så det om nødvendigt kan repareres). Det gik nemmest op med 150 + 150 + 100 mm.

Vaelg den rette polystyren

Traedefast polystyren er en nem og effektiv måde at isolere på. Det er vigtigt at bruge staerke plader, der kan tåle, at man går på dem. Derfor arbejder vi her med plader, der baerer betegnelsen S250, som er et udtryk for, hvor meget belastning pladerne kan tåle. Da vi laver en let gulvkonstruktion, hvor vi ikke støber et betonlag ovenpå, skal vi sikre en høj styrke. Afslutter du med et betonlag, kan du nøjes med svagere plader.

Vi har fordelt de 400 mm polystyren i to plader a 150 mm og én på 100 mm, så pladerne kan laegges i forbandt, og alle spraekker er lukket ned mod jorden.

Det giver os samtidig mulighed for at laegge vores varmerør midt i pladerne, så rørene også får glaede af isoleringen.

Når pladerne er lagt ud i to lag på det afrettede grus, kan vi afslutte isoleringen med en kraftig plastdug, der beskytter mod både fugt og radon: Hvis der stiger fugt op fra jorden, bliver den bremset, samtidig med at den radioaktive gasart radon også spaerres inde.

Farvel til ristene i soklen

Nu er der isoleret. Krybekaelderen er vaek, og der er ikke laengere behov for ventilation under gulvet, for polystyrenen rådner ikke.

Det betyder, at vi kan lukke alle ventilationshuller i soklen til. Det gør vi, når vi får tid – først skal der laegges gulv oven på isoleringen, og så skal vi gå på strømpesokker!