Den lodrette
Som navnet antyder, arbejder den lodrette model i et vertikalt plan med et stempel, der kører oppefra og ned. Ofte giver de lodrette modeller en ergonomisk fordel, fordi braendet ikke skal løftes så højt, og arbejdshøjden er god. På mange af modellerne kan kløvelaengden justeres, så den passer til braendet. Det betyder, at du kan flaekke mere braende på en time, fordi stemplet ikke skal køre laengere tilbage, end det er nødvendigt.
De lodrette kløvere er tungere og fylder mere end de vandrette. Til gengaeld er kapaciteten større, og de står meget stabilt. Til privat brug har de lodrette modeller typisk en elmotor, både til 230 og 400 volt afhaengigt af størrelsen. Skal du have kløveren med i skoven, fås de lodrette modeller også med benzin- eller dieselmotor og kan saettes på bilen som en “trailer”.
■ Kapacitet: Til privat brug typisk 6 til 20 tons. Braendeknuder på op til over 50 cm i diameter og op til over 1 meter i laengden.
■ Betjening: Traestammen, som er skåret til i den ønskede laengde braende, placeres lodret på kløvebordet. Motoren startes med betjeningsgrebene, og stemplet presser kniven ned mod braendestykket. Kniven presses
ind i endetraeet, så traeet flaekker.
■ Velegnet til: Kraevende opgaver i haven, og hvis du fx selv har skov og faelder trae eller får leveret dit braende i stammer eller stykker, som ikke er flaekket. Kapaciteten er stor, og den lodrette model er typisk lettere og mere behagelig at arbejde med.
■ Pris: Fra 5.000 kr. til ca. 15.000 kr., afhaengigt af størrelse, maerke og model. De fås også dyrere, men det er maskiner til professionel brug.