HER FÅR DU SVAR PÅ 16 AF DE SPØRGSMÅL, DE FLESTE STILLER, NÅR DE OVERVEJER GULVVARME I ET EKSISTERENDE HUS:
KRAEVER DET BYGGETILLADELSE?
Nej, men der er krav i bygningsreglementet om, at du ved en større renovering skal opfylde de nugaeldende krav til husets isolering. Det kan betyde, at du skal isolere tag og vaegge. Der er dog også en raekke undtagelser – fx hvis en total energirenovering medfører “uforholdsmaessige meromkostninger”, som fx understøbning. I de tilfaelde kan du undlade det. Men det er klart: Jo bedre isoleret dit hus er, jo mere rentabel bliver din gulvvarme i det lange løb.
HVAD GØR JEG, HVIS HUSET HAR STØBTE GULVE?
Hvis du skal isolere tilstraekkeligt til, at al varmen ikke blot forsvinder ned i jorden, skal du bryde betonlaget op, så du kan komme til at grave og laegge 300 mm isolering, betonlag og din gulvbelaegning.
Det er et voldsomt projekt – men lejer du en kraftig nedbrydningshammer, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan jo fx tage ét rum ad gangen.
DAEKKER FORSIKRINGEN, HVIS JEG GØR DET SELV?
Ja, det vil de fleste forsikringer gøre, men hold dig fra arbejde, der kraever autorisation – og kontakt gerne dit forsikringsselskab, inden du går i gang med projektet.
HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR KRYBEKAELDER?
Hvis din krybekaelder er dybere end tykkelsen af isoleringslag, beton og gulvbelaegning, fjerner du dit gulv og rydder krybekaelderen for alt organisk materiale som trae og papir. Så laegger du et lag stabilgrus, retter det af og starter med isolering og opbygning af gulvvarme og gulv.
ER MIT HUS ISOLERET TILSTRAEKKELIGT?
Gulvvarme kan ikke afgive den samme kraftige varme, som en radiator kan. Derfor – og for ikke at spilde varmen – skal dit hus vaere velisoleret, gerne med 300 mm isolering under taget eller på loftet, med hulmursisolering og taette termo- eller energiruder.
Har du store vinduespartier, hvor du oplever et kuldenedfald, hvis du sidder taet på vinduet, skal du huske, at gulvvarmen ikke kan modvirke dette – i modsaetning til en radiator, der kan stå foran vinduet og danne en “varmemur”.
Du kan få et fingerpeg om, hvorvidt huset er klar til gulvvarme, ved at skrue dit fyr ned på 50 grader en kold vinterdag. Hvis du kan holde varmen i hele huset under de forhold, er der formentlig styr på isoleringen.
KAN JEG KLARE DET HELE SELV?
Ja. Hvis du har centralvarme i form af gas, olie, varmepumpe eller indirekte fjernvarme med egen varmeveksler, så må du lave det hele selv. Gravearbejdet og isoleringen er det nemmeste. Har du nogle års gør det selv-erfaring, kan du også sagtens isolere og traekke varmeslanger. Støbningen af betonlaget kan du også gøre selv – der findes flere guider til det på goerdetselv.dk.
Planlaegningen af, hvordan gulvvarmeslangerne skal føres, og tilslutningen af styring og ventiler mv. samt den endelige tilslutning til dit varmeanlaeg skal du kun lave selv, hvis du har meget erfaring med netop den type VVS-arbejde. Du kan nemt lave fejl, som gør, at din gulvvarme ikke kommer til at fungere optimalt.
HAR JEG BRUG FOR RÅDGIVNING?
Det er altid en god idé at tage en bygningssagkyndig med på råd, inden man kaster sig ud i et projekt af denne størrelse.
Der kan vaere specifikke forhold i dit hus, som du ikke selv er opmaerksom på. Og konsekvenserne af at gøre noget forkert kan vaere meget store og omkostningsfulde, saerligt når du isolerer ekstra. I lyset af den samlede regning for projektet er en håndfuld tusindkronesedler givet godt ud til en rådgiver.
SKAL JEG HAVE UNDERSTØBT MINE VAEGGE, HVIS JEG GRAVER?
Det kan vaere nødvendigt. De fleste ydervaegge vil stå på et dybt betonfundament, men skillevaegge skal du måske understøbe, evt. blot midlertidigt, indtil du har din isolering og dit nye betondaek på plads.
Er du i tvivl, så alliér dig med en professionel rådgiver.
SKAL ALLE GULVE I HUSET GRAVES OP?
I alle de rum, hvor du gerne vil have gulvvarme, skal du kunne isolere så godt nedefter, at varmen ikke forsvinder fra dig. Det betyder, at du helst skal have plads til 300 mm isolering plus et betondaek med varmeslanger i og endelig din gulvbelaegning.
Har du en høj krybekaelder, kan der sagtens vaere plads, men ellers skal der graves, og i mange tilfaelde skal der brydes et betondaek op, inden du har mulighed for at stikke en spade i jorden og få plads til isoleringen.
SKAL JEG HYRE EN VVS’ER?
For de fleste vil det give god mening at alliere sig med en VVS’er, der kan hjaelpe med dimensioneringen og planen for, hvordan gulvvarmen skal ligge. Så kan du lave en aftale om, at du selv står for at traekke slangerne, og lade VVS’eren stå for tilslutningen. Du kan evt. tilbyde at købe materialerne gennem VVS’eren.
HVORDAN FUNGERER GULVVARME?
Gulvvarmen får sit varme vand fra din centralvarme (dit fyr eller din varmepumpe). Det varme vand cirkulerer rundt i varmeslangerne, inden det løber retur og tilføres mere varme. Det hele styres af termostater og ventiler i det “orgel”, der saettes op i fyrrummet. Her sluttes varmeslangerne til i begge ender, så vandet kan cirkulere.
SKAL JEG STØBE NYE GULVE?
De fleste vil vaelge at støbe varmeslangerne ned i et betonlag. Det er så dette betonlag, slangerne skal varme op, før du får varme fødder.
Men du kan godt bygge et terraendaek op uden at støbe. En såkaldt let gulvkonstruktion består af isolerende polystyrenplader, der er så staerke, at du kan laegge gulvet direkte oven på dem. Så ligger varmeslangerne typisk i fraesede spor i undergulvet, så de blot skal varme en spånplade og din endelige gulvbelaegning op.
HVAD KOSTER DET AT LAEGGE GULVVARME?
Det afhaenger helt af, hvor meget du evt. skal grave ud og fylde op i forbindelse med gulvvarmen. Selve gulvvarmedelen vil du typisk kunne etablere for 200-250 kroner pr. kvadratmeter, men hertil skal du typisk laegge isolering, radonspaerre samt det nye gulv, du sikkert vil laegge på toppen af det hele. Og sådan et gulv kan koste alt fra 99 til flere tusind kroner pr. kvadratmeter.
I et konkret tilfaelde fyldte vi en høj krybekaelder med grus og isolering og lagde gulvvarme og gulv for ca. 2.000 kroner pr. kvadratmeter inklusive leje af containere, motorbør mv.
ER DET BILLIGERE AT HAVE GULVVARME END RADIATORER?
Ikke nødvendigvis. Faktisk er det sådan, at et skift fra radiatorer til gulvvarme typisk betyder, at man bruger cirka ti procent mere varme. Det skyldes, at man gerne vil kunne maerke, at man har fået gulvvarme, og så skruer man lidt ekstra op, så gulvet bliver lunt frem for blot at vaere “ikke koldt”.
Men går du fra at have en dårligt isoleret krybekaelder til 300 mm isolering under gulvet, kan det i sig selv sagtens betyde en vaesentlig samlet besparelse.
ER DER ULEMPER VED AT HAVE GULVVARME?
Gulvvarme støbt ind i beton reagerer vaesentligt langsommere end radiatorer. Fryser du og ønsker at skrue op for varmen, kan der gå mange timer, før du får varmet rummet op med gulvvarme. Omvendt kan der gå lang tid, før gulvet bliver koldt, når du skruer ned.
HVOR KAN JEG LAESE MERE OM, HVORDAN JEG GØR DET SELV?
Du kan laese en del artikler om gulvvarme i vores onlinearkiv. Her finder du også trin for trinvejledninger til dele af arbejdet.
Du kan med fordel søge efter udgivelsen “Renovering af strøgulve” fra Videncenter for Energibesparelse i Bygninger på nettet.
Også bogen “Gulvvarme” af Leon Buhl kan vaere god at laese, hvis du vil forstå lidt mere om alle de tekniske dele af en gulvvarmeinstallation.