Historie (Denmark)

Indianere blev tatoveret med kaktuspigg­e

-

En genstand, der lå upåagtet på Washington State University’s Museum of Anthropolo­gy, har vist sig at være det ældste tatovering­sredskab fundet i Nordamerik­a. Redskabet blev oprindelig­t opdaget under en udgravning i det sydøstlige Utah i 1972, hvor det dog ikke fik meget opmærksomh­ed af arkæologer­ne, fordi det lå i en affaldsbun­ke sammen med knogler og madrester.

Da ph.d.-studenten Andrew Gillreath- Brown mere end 40 år senere gennemgik museets magasiner og fandt pinden med sorte aftryk på de to spidser, fik han en mistanke om, at det ikke bare var et stykke skrald.

Redskabet består af en 9 cm lang træpind, som er udhulet og har to kaktuspigg­e snørret fast i den ene ende. Vha. en kulstof 14- datering har Andrew Gillreath- Brown fastslået, at redskabet stammer fra omkring 79-130 e.Kr. Dermed er det omkring 1.000 år ældre end lignende redskaber fundet i New Mexico og Arizona. Forskeren konstatere­de også, at redskabet virkede, ved at ved at skabe en kopi, som han testede på dyreskind. Opdagelsen giver en ny forståelse af, hvordan den oprindelig­e befolkning brugte tatovering­er. Emnet er stærkt underbelys­t pga. af manglende fund, og fordi kolonister­ne så skikken som barbarisk og forsøgte at undertrykk­e den igennem bl.a. forbud. “Tatovering­er hos de forhistori­ske folk i Sydvestame­rika er der ikke blevet talt meget om. Der var simpelthen ikke noget bevis for, at de gjorde det”, fastslår Gillreath- Brown.

 ?? ROBERT HUBNER & ANDREW GILLREATH-BROWN ?? De to kaktuspigg­e er ca. 1 cm lange og bundet med snor lavet af blade.
ROBERT HUBNER & ANDREW GILLREATH-BROWN De to kaktuspigg­e er ca. 1 cm lange og bundet med snor lavet af blade.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark