Faldskærmstropperne blev Hitlers brandkorps
I årene op til 2. verdenskrig oprettede det tyske luftvåben en helt særlig enhed af faldskærmsjægere, som skulle sættes ind fra luften bag fjendens linjer. Enhedens soldater var Tysklands mest hårdføre.
De tropper, som forsvarede Montecassino under det tredje og fjerde slag, tilhørte luftvåbnets elite. Faldskærmsjæger- enheden var blevet oprettet umiddelbart før krigen af det tyske luftvåbens leder, Hermann Göring, der havde fået idéen efter at have set russiske militærøvelser med faldskærmssoldater.
Korpsets styrke lå i, at tropperne kunne skabe stor forvirring blandt fjendens frontenheder. Normalt anså soldater alt, der lå foran dem, som fjenden, mens alt bag dem var venner. Faldskærmsjægere, som blev kastet ned bag fjendens linjer, vendte op og ned på denne konvention og tvang fjendens soldater til også at frygte angreb bagfra.
Med relativt få mænd var det således muligt både at ryste fjendens kampmoral og tvinge modstanderen til at lade reservetropper forblive bag fronten.
De tyske faldskærmsjægere ´ blev trænet i lynaktioner, hvor de skulle kastes ned og indtage strategisk vigtige lufthavne, fæst
ningsværker eller broer. Hårde fysiske og psykologiske tests sørgede for at luge ud blandt rekrutterne, men derudover kom selve træningen, som hørte til blandt luftvåbnets hårdeste. Modsat almindelige soldater blev faldskærmsjægerne desuden trænet i selv at tage hurtige beslutninger i pressede situationer, så ingen spildte tid på at afvente ordrer fra en officer. Blandt Hitlers såkaldte 10 Bud til tropperne var:
“Du vil søge kampen og træne dig selv i at overvinde alle strabadser. Kamp skal gøre dig fuldkommen”.
Som de første i verden blev de tyske faldskærmsjægere indsat i kamp. Det skete bl.a. under invasionen af Norge, Danmark, Holland og Belgien. I 1941 blev de kastet ned over Kreta, hvor de spillede den afgørende rolle i erobringen af øen. Tabene var imidlertid store, og Hitler vurderede, at faldskærmsjægerne ikke længere kunne overraske en fjende. I stedet blev faldskærmsjægerne spredt og indsat som infanteri under felttoget i Rusland, hvor mange blev dræbt.
Tropperne måtte imidlertid samles igen, da en ny krise truede i slutningen af 1943 – nemlig ved Montecassino i Italien.