Historie (Denmark)

Kosak-ledere blev dolket i ryggen

En stribe af opstande hærgede det russiske rige mellem 1600 og 1800. De største blev udkæmpet af kosakkerne, som hver gang betalte dyrt for at sætte sig op mod zarerne.

-

BOLOTNIKOV-OPRØRET 1606-1607

VASILI 4. AF RUSLAND

● I år 1606 blev slaven Ivan Bolotnikov sendt til byen Putivlj i Ukraine af sin herre. Byens leder forveksled­e Bolotnikov med zarens gesandt, og han satte derfor slaven i spidsen for en hærenhed af kosakker.

● Bolotnikov udnyttede fejltagels­en til at samle en hær af slaver, bønder og lovløse. Han lovede dem at myrde adelen og etablere en ny samfundsor­den. Bolotnikov­s rebeller slog sig sammen med flere andre oprørshære og belejrede Moskva.

● Enigheden varede dog ikke ved, og oprøret faldt fra hinanden. Bolotnikov overgav sig mod løfte om benådning, men fik sine øjne stukket ud og blev derefter druknet.

BULAVIN-OPRØRET 1707-1708

PETER DEN STORE

● Zar Peter kom på kant med Donkosakke­rne, da han besluttede sig for at eksproprie­re nogle saltminer, der befandt sig på kosakkerne­s territoriu­m.

● Konflikten eskalerede, da kosakleder­en Kondratij Bulavin dræbte anføreren af en straffeeks­pedition udsendt af zaren. Efterfølge­nde brød et oprør ud, anført af Bulavin, og kosakhæren rykkede mod Moskva for at indtage zarens hovedstad.

● Selvom zaren lå i krig mod Sverige, voldte det ham ikke stort besvær at knuse de uorganiser­ede kosakker. Oprøret endte med, at Bulavins mænd vendte sig mod deres leder og slog ham ihjel.

PUGATJOV-OPRØRET 1773-1775

KATARINA DEN STORE

● Kosakken Jemeljan Pugatjov var en tidligere general i Katarina den Stores hær. Han startede et oprør ved at udgive sig for at være Katarinas afdøde mand, Peter 3., og erklære livegenska­bet for ophævet. Dette træk sikrede støtte fra bønderne.

● Katarina havde dog spioner blandt Pugatjovs tilhængere; han blev fanget og spærret inde i byen Kazan. Pugatjov undslap imidlertid hurtigt sit fangenskab.

● Oprørerne vandt flere sejre, men led et afgørende nederlag ved byen Tsaritsyn, hvorefter Pugatjov blev udleveret af sine egne kosakker. Fanget i en metalkasse nåede han til Moskva og blev halshugget.

 ??  ?? Oprøreren Jemeljan Pugatjov nød stor opbakning blandt Ruslands bønder i 1770’erne.
Oprøreren Jemeljan Pugatjov nød stor opbakning blandt Ruslands bønder i 1770’erne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark