At­ten­tat­mand myr­de­de rus­sisk gu­ver­nør

Un­der rus­sisk her­re­døm­me nød fin­ner­ne i be­gyn­del­sen stor fri­hed, men så stram­me­de za­ren gre­bet – med fa­ta­le føl­ger.

Historie (Denmark) - - EROBRINGER­NE -

Med ero­brin­gen af Fin­land i 1808 vil­le rus­ser­ne først og frem­mest ska­be en stød­pu­de mel­lem ær­kefjen­den Sve­ri­ge og Ruslands ho­ved­stad, Skt. Pe­ters­borg.

Fin­ner­ne fik for­sik­rin­ger om, at de vil­le ny­de ud­strakt selv­sty­re i det ny­op­ret­te­de stor­fyr­sten­døm­me Fin­land. Rus­ser­ne holdt dog kun løf­ter­ne ind­til 1898, da za­ren æn­dre­de pla­ner – nu skul­le fin­ner­ne gø­res til rus­se­re.

Za­rens hår­de linje skul­le fø­res ud i li­vet af den nye ge­ne­ralg­u­ver­nør, Ni­ko­laj Bo­bri­kov, som grad­vist af­vik­le­de fin­ner­nes fri­he­der. Mod­stan­den mod rus­ser­ne steg, og i 1904 blev Bo­bri­kov skudt i se­nats­byg­nin­gen i Hels­inki.

At­ten­tat­man­den var den fin­ske fri­heds­kæm­per Eu­gen Schau­man, som af­fy­re­de tre skud mod den for­had­te rus­ser. To kug­ler ram­te Bo­bri­ko­vs tal

ri­ge me­dal­jer og ud­ret­te­de in­gen ska­de, men det sid­ste skud traf ge­ne­ralg­u­ver­nø­ren i ma­ven og sår­e­de ham dø­de­ligt. Fin­ner­ne måt­te dog ven­te yder­li­ge­re 13 år, før de i ly af den rus­si­ske re­vo­lu­tion i 1917 kun­ne er­klæ­re sig uaf­hæn­gi­ge.

Ni­ko­laj Bo­bri­kov At­ten­tat­man­den be­nyt­te­de en FN Brow­ning M1900 til at sky­de Bo­bri­kov og der­ef­ter be­gå selv­mord.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.