Den egyp­ti­ske re­bus

Un­der Na­po­leons felt­tog i Egypten stød­te fran­ske in­ge­ni­ør­trop­per i 1799 på en kæm­pe sten­blok tæt be­skre­vet med mysti­ske tegn. Ste­nen skul­le vi­se sig at rum­me nøg­len til de gam­le egyp­te­res gå­de­ful­de bil­ledskrift, hi­erog­lyf­fer­ne.

Historie (Denmark) - - EGYPTEN - O R AI C T U TI S N I S E H C S I G O L AE H C R A S E H C S T U E D

En juli­dag i 1799 duk­ke­de en højst usæd­van­lig gen­stand op i Na­po­leons mi­li­tær­lejr tæt ved hav­ne­by­en Ro­set­ta i Egypten. Un­der ar­bej­det med at genop­byg­ge det gam­le Fort Juli­en i nær­he­den var Na­po­leons in­ge­ni­ør­trop­per stødt på en stor, sort sten­blok tæt be­skre­vet med mysti­ske skrift­tegn. Den vagt­ha­ven­de of­fi­cer vid­ste straks, at det var en sag for hans over­ord­ne­de, og fik derfor bug­se­ret den 114 cen­ti­me­ter hø­je og over 750 ki­lo tun­ge sten hen til ge­ne­ral Ja­cques-François Menous telt.

Ved nær­me­re ef­ter­syn kun­ne Na­po­leons med­brag­te hold af for­ske­re slå fast, at den spek­taku­læ­re sten var pry­det med tre for­skel­li­ge ty­per tegn. Først en tekst be­stå­en­de af egyp­ti­ske hierog­lyf­fer – for­sim­p­le­de teg­nin­ger af fug­le, bøl­ger og an­dre sym­bo­ler – der­ef­ter nog­le snirk­le­de kru­se­dul­ler og til sidst vel­kend­te græ­ske bog­sta­ver.

Selv­om de fran­ske sol­da­ter nok for­nem­me­de, at de hav­de gra­vet en skat ud af ør­kensan­det, gjor­de de sig in­gen fo­re­stil­ling om, hvor ba­ne­bry­den­de de­res fund skul­le bli­ve. Ro­set­te­ste­nen, der blev opkaldt ef­ter hav­ne­by­en i nær­he­den, skul­le vi­se sig at væ­re en unik ord­bog til de gam­le egyp­te­res skrift­s­prog. Og den blev vi­den­ska­bens nøg­le til at knæk­ke de gå­de­ful­de hierog­lyf­fers ko­de.

Fra teg­nin­ger til re­bus­al­fa­bet

I old­ti­dens egyp­ti­ske ri­ge hav­de hierog­lyf­fer gen­nem årtu­sin­der ud­gjort ind­byg­ger­nes skrift­s­prog og væ­ret brugt til alt fra skat­te­regn­ska­ber til even­tyr­li­ge for­tæl­lin­ger, fræk­ke teg­ne­se­ri­er og magi­ske for­mu­la­rer, der skul­le sik­re af­dø­de en tryg rej­se til den an­den si­de. Or­det hierog­lyf er sam­men­sat af de græ­ske ord for “hel­lig”, hieros, og “in­drid­se”, der hed­der glyp­he­in.

De æld­ste hierog­lyf­fer, som arkæologer har fun­det, stam­mer fra grav­kam­re i Aby­dos, nu­ti­dens Umm el-Qa’ab, 480 ki­lo­me­ter syd for Cairo, og de er he­le 5.400 år gam­le. Teg­ne­ne er præ­get på simp­le ler­segl, som egyp­ter­ne brug­te til at for­seg­le de mad­kruk­ker med, der skul­le ledsa­ge den af­dø­de i gra­ven.

I sam­me om­rå­de har arkæologer ud­gra­vet en ræk­ke mær­ka­ter med ud­skår­ne hierog­lyf­fer da­te­ret til om­kring år 3200 f.Kr. Mær­ka­ter­ne er la­vet af ben og el­fen­ben og har væ­ret brugt til at sæt­te på fragt­kas­ser med fx korn, så han­dels­folk kun­ne se, hvad kas­ser­ne in­de­holdt, og hvor va­rer­ne kom fra.

Hi­erog­lyf­fer­ne fra Aby­dos vi­ser teg­nin­ger af men­ne­sker, dyr og ting, som ind­byg­ger­ne kend­te fra dag­lig­da­gen. Når egyp­to­lo­ger sam­men­lig­ner dis­se tid­li­ge hierog­lyf­fer med se­ne­re pe­ri­o­ders tek­ster, kan de slå fast, at teg­ne­ne med ti­den blev me­re for­sim­p­le­de, så et tegn for vand fx blot frem­står som en bøl­get linje. Al­fa­be­tet af hierog­lyf­fer ud­vik­le­de sig og­så, så teg­ne­ne un­der det an­det dy­na­sti i åre­ne 2890-2686 f.Kr. ik­ke blot kun­ne be­skri­ve en­kel­te ting, ste­der el­ler fæ­no­me­ner, men dan­ne he­le sæt­nin­ger, og i det gam­le ri­ge – i 2686-2160 f.Kr. – tal­te al­fa­be­tet op mod 800 tegn.

Hi­erog­lyf­fer­ne frem­stod sta­dig som streg­teg­nin­ger af gen­stan­de, men hav­de nu ud­vik­let sig til og­så at væ­re fo­ne­ti­ske – det vil si­ge knyt­tet til en be­stemt lyd. Når en egyp­tisk skri­ver ned­fæl­de­de et tegn for­met som fx en hånd ef­ter­fulgt af en strå­måt­te og et brød, gen­gav han sam­ti­dig ly­de­ne d, p og t – det egyp­ti­ske ord for båd. Hi­erog­lyf­spro­get fun­ge­re­de alt­så lidt li­ge­som en mo­der­ne re­bus, hvor hvert tegn en­ten kun­ne re­præ­sen­te­re fæ­no­me­ner og ting el­ler fun­ge­re som bog­sta­ver. Ar­bej­det med at skri­ve lan­ge ræk­ker teg­nin­ger af dyr, men­ne­sker og plan­ter gik lang­somt, og derfor ud­vik­le­de egyp­ter­ne om­kring år 2500 f.Kr. en me­re for­enk­let og fly­den­de skrift, som græker­ne se­ne­re kald­te hie­ra­tisk skrift, og som min­der me­re om mo­der­ne skrift­s­prog i sit ud­tryk.

Hie­ra­tisk skrift kun­ne hur­tigt gri­f­les ned med blæk på pa­py­rus, det vil si­ge pa­pir­tyn­de ark, som var la­vet af pa­py­rus­plan­ten. Egyp­ter­ne gik dog ik­ke bort fra hi­erog­lyf­fer­ne, men brug­te de to al­fa­be­ter si­de­lø­ben­de.

Hierog­lyf­fer var eli­tens sprog

Kun få al­min­de­li­ge egyp­te­re kun­ne læ­se og skri­ve. Skri­ve­kun­sten var for­be­holdt over­klas­sen, der send­te si­ne dren­gebørn i sko­le fra sy­vår­sal­de­ren og videre på skri­ver­sko­ler som 13-15-åri­ge. Me­stre­de de un­ge mænd hi­erog­lyf­fer­ne, var de sik­ret en loven­de frem­tid og kun­ne se frem til en præg­tig kar­ri­e­re som skri­ve­re i temp­ler­ne, ad­mi­ni­stra­tio­nen, mi­li­tæ­ret el­ler han­dels­li­vet.

“Jeg har set man­ge ne­der­lag – be­slut jer for bø­ger (...), der er in­tet bed­re end bø­ger”, ly­der op­for­drin­gen i en tekst om skri­ver­fa­get fra det mel­lem­ste ri­ge – dvs. i pe­ri­o­den 2055-1650 f.Kr. Nog­le skri­ve­re op­nå­e­de så stor an­se­el­se, at de blev til­bedt som guder.

Hi­erog­lyf­fer­ne spil­le­de en be­tyd­nings­fuld rol­le i al­le de­le af det egyp­ti­ske sam­fund. På mar­keds­plad­ser­ne fik stor­køb­mænd af­ta­ler om le­ve­ring af korn, klæ­der og kryd­de­ri­er ned på skrift. God­se­jer­nes skri­ve­re ud­sted­te in­struk­ser på pa­py­rus, som de sir­ligt fol­de­de sam­men,

for­seg­le­de og send­te til for­val­te­re rundt­om­kring i ri­get. Fx send­te The­bens borg­me­ster, Sen­ne­fer, om­kring år 1425 f.Kr. en op­sang til en af si­ne for­val­te­re, Baki, der til­sy­ne­la­den­de var lidt af en doven rad. I bre­vet be­or­drer borg­meste­ren Baki til at sam­le plan­ter, lo­tus­blom­ster og an­det, der er værd at ofre, samt at skæ­re 5.000 bræd­der og 200 træstyk­ker. Den vre­de borg­me­ster slut­ter bre­vet med sva­da­en:

“Du skal ik­ke slø­se, for jeg ved, at du er en wiwi, og at du kan li­de at lig­ge i sen­gen og spi­se”. For­ske­re kan ik­ke over­sæt­te or­det “wiwi” præ­cist, men sam­men­hæn­gen ta­ler for sig selv.

Egyp­tens læ­ger brug­te hi­erog­lyf­fer­ne til at sam­le og vi­de­re­gi­ve er­fa­rin­ger om syg­dom­me og be­hand­lin­ger. Ved by­en alLa­hun, der lig­ger 130 ki­lo­me­ter fra Cairo, har arkæologer fun­det et ek­sem­plar af en pri­mi­tiv læ­ge­hånd­bog skre­vet på pa­py­rus. For­fat­te­ren gi­ver føl­gen­de råd til læ­ger, der skal be­hand­le kvin­de­li­ge pa­tien­ter for smer­ter i ryg­gen, bæk­ke­net og lå­ret:

“Du skal si­ge til pa­tien­ten, at det er khaau­symp­to­mer fra vag­i­na. Du skal be­hand­le hen­de med fem ro (en ro sva­rer til 0,015 li­ter, red.) af ro­den fra plan­ten jord­man­del, fem ro bal­dri­an samt ko­mælk i en halv­li­ter­kruk­ke, kogt, stiv­net og druk­ket over fi­re må­ne­der”.

Skjult ero­tik på pa­py­rus

Hi­erog­lyf­fer­ne gi­ver i dag egyp­to­lo­ger et unikt ind­blik i, hvad de gam­le egyp­te­re tænk­te og drøm­te om – el­ler hvor­dan de ger­ne vil­le min­des af ef­ter­ti­den. Ri­gets fa­ra­o­er ud­nyt­te­de skrifts­pro­get til at fore­vi­ge me­re el­ler min­dre sand­fær­di­ge for­tæl­lin­ger om de­res stor­slå­e­de be­drif­ter. Fx har Ram­ses 2. fyldt ad­skil­li­ge temp­ler, her­un­der sit eget min­de­tem­pel Ra­mes­se­um i The­ben, med be­ret­nin­gen om, hvor­dan han næ­sten ene mand slog egyp­ter­nes ær­kefjen­der, hit­tit­ter­ne, på flugt i et slag ved by­en Ka­desh om­kring år 1300 f.Kr. I vir­ke­lig­he­den led beg­ge hæ­re bå­de ne­der­lag og vandt små sej­re un­der sla­get, der end­te med en fredstrak­tat mel­lem par­ter­ne.

An­dre fund vid­ner om fo­rel­ske­de egyp­te­res li­den­ska­be­li­ge længs­ler.

14 linjer hierog­lyf­fer sva­re­de til 54 linjer old­græsk på Ro­set­te­ste­nen.

En over 5.000 år gam­mel mær­kat af ben, brugt til han­del, er et af de tid­lig­ste ek­semp­ler på hierog­lyf­fer. Den er fun­det ved om­rå­det Aby­dos.

Skri­ve­re holdt ved hjælp af hierog­lyf­fer nø­je regn­skab med ind­sam­ling af korn. Den sid­den­de skri­ver stam­mer fra 2650-2500 f.Kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.