Op­dag Po­lens hvi­de guld

Salt var i mid­delal­de­ren et vær­di­fuldt mi­ne­ral, og Wi­e­li­czka tjen­te styr­ten­de på si­ne un­derjor­di­ske de­po­ter. Mi­nen, som skab­te rig­dom­me­ne, har i dag 287 km tun­nel­ler og kam­re.

Historie (Denmark) - - OPLEV HISTORIEN POLEOPLEV–WIELICZKA,N -

Saltvand, som pib­le­de op fra un­der­grun­den, for­sy­ne­de al­le­re­de i ste­nal­de­ren men­ne­ske­ne i Wi­e­li­czka i det syd­li­ge Po­len med salt til mad­lav­nin­gen. I den tid­li­ge mid­delal­der gik det imid­ler­tid op for de lo­ka­le, at sto­re vær­di­er gem­te sig un­der jorden.

Mid­delal­de­rens eu­ro­pæ­e­re ef­ter­s­purg­te nem­lig salt i sto­re mæng­der. Sal­tet var – ud over at væ­re nød­ven­digt i hus­hold­nin­gen – et af ti­dens få virk­som­me mid­ler til at kon­ser­ve­re kød. Wi­e­li­czkas be­bo­e­re gra­ve­de derfor i slut­nin­gen af 1200­tal­let en dyb skakt og an­lag­de mi­ne­gan­ge, så de kun­ne ud­vin­de det kost­ba­re un­derjor­di­ske salt.

Al­le ind­tæg­ter­ne fra salt­hand­len gik i lom­mer­ne på den pol­ske kon­ge, og hand­len var så lu­kra­tiv, at ind­kom­sten fra pro­duk­tio­nen i 1300­tal­let ud­gjor­de om­kring en tred­je­del af kon­gens sam­le­de

ind­tæg­ter. De man­ge pen­ge brug­te kon­ger­ne på kir­ker og slot­te. Fx byg­ge­de Ka­si­mir 3. (1310­1370) et præg­tigt slot på Wawel­høj­en ved flo­den Wisła.

Suc­ce­sen var blot be­gyn­del­sen på et langt og ind­brin­gen­de even­tyr. Igen­nem me­re end 700 år for­sy­ne­de mi­nen i Wi­e­li­czka eu­ro­pæ­er­ne med mil­li­o­ner af tons af det fi­ne­ste bord­s­alt. Tu­sin­der af mænd og træk­dyr knok­le­de dybt un­der jorden med at ud­vin­de “det hvi­de guld”.

Mi­nen til­trak vi­den­skabs­folk

Al­le­re­de i mid­ten af 1500­tal­let be­skæf­ti­ge­de mi­nen he­le 2.000 mand. I skæ­ret fra oli­e­lam­per hug­ge­de ar­bej­der­ne med hak­ker sal­tet ud i sto­re blok­ke. Bag­ef­ter for­me­de de blok­ke­ne til tøn­de­for­me­de klum­per, som de let kun­ne rul­le gen­nem gan­ge­ne. Oven på jorden hug­ge­de mæn­de­ne klum­per­ne ud i min­dre styk­ker, så de var klar til salg. Den mind­ste saltblok, som ve­je­de 600 kg, kostede den­gang det sam­me som en for­nem ri­de­he­st.

In­teres­sen for na­tur­vi­den­skab fik i 1700­tal­let for­ske­re og an­dre in­ter­es­se­re­de til at strøm­me til mi­nen. Blandt de be­sø­gen­de var dig­te­ren Jo­hann Wol­f­gang von Go­et­he og kom­po­ni­sten Frédéric Cho­pin. Beg­ge mænd har skre­vet sig ind i mi­nens gæ­ste­bog, der blev ind­ført i 1774.

Un­der­grun­den blev til fly­fa­brik

I lø­bet af 1800­tal­let ryk­ke­de damp­ma­ski­ner, try­klufts­bor og ar­bejds­hold ud­sty­ret med kr­udt ind i mi­ne­gan­ge­ne, der nu blev gen­nem­skå­ret af skin­ner, som de tungt­læs­se­de vog­ne kun­ne kø­re på.

Pro­duk­tio­nen fort­sat­te ind­til ju­ni 1944, da det ty­ske luft­vå­ben lag­de be­slag på mi­nen for at bru­ge de un­derjor­di­ske hal­ler til pro­duk­tion af de­le til He­in­kelkamp­fly. Af­bry­del­sen blev kort, for tys

ker­ne måt­te snart op­gi­ve ar­bej­det og for­la­de om­rå­det, da al­li­e­re­de styr­ker ha­stigt nær­me­de sig fra bå­de øst og vest.

Ef­ter kri­gen genop­tog ar­bej­der­ne pro­duk­tio­nen. I 1992 blev mi­nen imid­ler­tid ramt af en vold­som over­svøm­mel­se. 5.000 li­ter vand i mi­nut­tet strøm­me­de ind i gan­ge­ne og tru­e­de den un­derjor­di­un­derjor­di ske struk­tur. Da salt­pri­sen sam­ti­dig faldt på ver­dens­mar­ke­det, luk­ke­de mi­nen enen de­gyl­digt fi­re år se­ne­re.

Mi­nen er nu åben for turi­ster, som i 135 me­ters dyb­de kan van­dre ad en 3,5 km lang ru­te gen­nem gan­ge­ne. Un­derUn­der vejs kan gæ­ster­ne ny­de den helt sær­li­sær­li ge udsmyk­ning; un­der jorden gem­mer sig fle­re kir­ke­rum, her­un­der det rigt de­ko­re­re­de 465 m² sto­re St. Kin­ga­s­ka­pel fra 1800-tal­let. Tu­ren by­der des­u­den på kunst­vær­ker og skul­p­tu­rer, som ar­bej­der­ne har skabt – op­ført i salt na­tur­lig­vis.

K C O T S R E TT U H S

Selv ly­se­kro­ner­ne er af salt i mi­nens un­derjor­di­ske St. Kin­ga-ka­pel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.