Ro­mer­ne el­ske­de de­res ba­de­an­læg

Ga­de­fon­tæ­ner var en stor vand­slu­ger, men akvæ­duk­ter­nes vig­tig­ste funk­tion var at gi­ve vand til den stør­ste luksus: Ro­mer­nes of­fent­li­ge ba­de­an­læg.

Historie (Denmark) - - ROMERRIGET -

For en bor­ger i Det Ro­mer­ske Im­pe­ri­um kun­ne in­tet slå det dag­li­ge be­søg i et of­fent­ligt ba­de­an­læg. Der­for var de fle­ste akvæ­duk­ters pri­mæ­re for­mål at le­ve­re de enor­me mæng­der vand, som en ba­de­an­stalt kræ­ve­de. Da kej­ser Tra­jan i 104 e.Kr. iværk­sat­te op­fø­rel­sen af et nyt ba­de­an­læg i Rom med plads til 3.000 gæ­ster, kræ­ve­de det en helt ny akvæ­dukt, Aqua Trai­a­na. Byg­ge­ri­et stod fær­digt fem år ef­ter og brag­te dag­ligt 114 mio. li­ter vand til by­en – langt det me­ste til Tra­jans ba­de.

I en ro­mersk ba­de­an­stalt mød­tes gæ­ster­ne for at slud­re, dis­ku­te­re po­li­tik og ud­veks­le slad­der. Ba­de­ne var og­så stærkt ef­ter­trag­te­de i provin­ser­ne. Iføl­ge en in­skrip­tion på et ro­mersk ba­de­an­læg i Sy­ri­en gav an­læg­get “Ny­del­se og lyk­ke”

til al­le bor­ge­re. Selv i den ro­mer­ske del af nu­ti­dens Tys­kland, hvor he­den ik­ke ge­ne­re­de på sam­me vis som syd­på, var ba­de­an­læg po­pu­læ­re. By­en Au­gus­ta Tre­ver­orum (nu­ti­dens Tri­er) fik om­kring 300 e.Kr. et ba­de­an­læg med bas­si­ner, fon­tæ­ner og sport­san­læg. For at få vand nok måt­te by­en ha­ve he­le to akvæ­duk­ter, hvoraf den læng­ste på 13 km før­te ca. 25 mio. li­ter vand ind i by­en pr. døgn.

Tri­ers ba­de­an­læg hav­de bå­de koldt- og varmtvands­bas­si­ner, hvoraf de stør­ste var 90 m lan­ge. Det var­me vand an­kom i rør fra an­stal­tens i alt seks ke­del­rum og end­te i tre bas­si­ner. Sla­ver sled i ke­del­rum­me­ne, hvor­fra og­så hed damp blev ført ind un­der ba­dets gul­ve, så gæ­ster­ne fik fod­var­me.

BRIDGEMAN IMAGES

I Rom og i provin­ser­ne nød høj og lav de ro­mer­ske ba­des sto­re luksus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.