Be­søg Stal­ins møn­ster­by

Sta­lin kom til mag­ten i 1924, fast be­slut­tet på at slet­te al­le spor af for­ti­dens Rusland. Ho­ved­sta­den Moskva skul­le væ­re en mo­der­ne stor­by – uan­set om­kost­nin­ger­ne.

Historie (Denmark) - - OPLEV HISTORIEN – MOSKVA, RUSLAND - Hi­sto­rie 14 · 2019

Sov­je­tu­ni­o­nens ho­ved­stad, Moskva, tog sig ved Jo­sef Stal­ins mag­tover­ta­gel­se i 1924 stort set ud som før re­vo­lu­tio­nen. Li­ge­som i zar­ti­den var by­en en ro­det af­fæ­re. Pran­gen­de slot­te og sto­re, åb­ne plad­ser bred­te sig mel­lem far­ve­ri­ge kvar­te­rer, hvis kro­ge­de ga­der myl­dre­de med mar­ke­der, te- sa­lo­ner og små de­li­ka­tes­se­for­ret­nin­ger.

Sta­lin var fast be­slut­tet på at ryd­de op i vir­va­ret. Sov­jet­sta­ten skul­le væ­re en mo­der­ne in­du­stri­magt – og dens ho­ved­stad en strøm­li­net me­tro­pol, der ik­ke stod til­ba­ge for si­ne vest­li­ge mod­styk­ker, men­te kom­mu­ni­st­le­de­ren.

Sta­lin ka­ste­de sig straks ud i mo­der­ni­se­rings­pro­jek­tet, og re­sul­ta­ter­ne ude­blev ik­ke. Klyn­ger af skov og vild­nis for­vand­le­de sig til vel­trim­me­de par­ker. Snæv­re, kring­le­de ga­der blev bre­de og snor­li­ge bou­le­var­der. Sta­te­li­ge byg­nin­ger skød op.

Den Rø­de Plads, by­ens cen­tra­le sam­lings­punkt ved re­ge­rings­sæ­det, Kreml, blev på Stal­ins bud ud­vi­det for at gi­ve plads til de enor­me mi­li­tær­pa­ra­der, der skul­le bli­ve dik­ta­to­rens ken­de­mær­ke.

Ef­ter­lig­ne­de USA’s byg­nings­stil

Til at bin­de by­en sam­men fik Sta­lin byg­get en me­tro, som – dybt un­der jor­den – hur­tigt og ef­fek­tivt kun­ne trans­por­te­re by­ens bor­ge­re fra hjem­met til ar­bej­de. Den før­ste stræk­ning, som be­stod af 11 km skin­ner og 13 sta­tio­ner, åb­ne­de i 1935. Hver sta­tion var udsmyk­ket med mosaik­ker og ma­le­ri­er, der skil­dre­de ar­bej­der­sta­tens stor­hed.

Mo­der­ni­se­rin­gen skred ha­stigt frem, ind­til 2. ver­denskrig lag­de en dæm­per på ak­ti­vi­te­ter­ne. Bå­de mænd og stål var ef­ter 1941, da USSR gik ind i kri­gen, me­re ef­ter­s­purg­te ved fron­ten end på byg­ge­plad­ser­ne i Moskva.

Med fre­den i 1945 tog byg­ge­ri­et igen fart, og Stal­ins am­bi­tio­ner vok­se­de.

“Vi vandt kri­gen. Ud­læn­din­ge vil be­sø­ge Moskva og op­da­ge, at vi ik­ke har no­gen skys­kra­be­re. At bli­ve sam­men­lig­net med ka­pi­ta­li­sti­ske by­er vil med­fø­re moralsk fal­lit for os”, ud­tal­te dik­ta­to­ren. Sta­lin gav der­for si­ne ar­ki­tek­ter or­dre til at teg­ne syv byg­nin­ger skabt i sam­me stil som de stå­l­gi­gan­ter, som sam­ti­dig skød op i by­er­ne hos ær­ke­ri­va­len USA.

Po­li­ti­ske fan­ger tog slid­det

Uni­ver­si­tets­byg­nin­gen var, da den stod fær­dig i 1953, med si­ne 240 me­ter den hø­je­ste byg­ning i Eu­ro­pa og der­med en tri­umf for Sov­jet­sta­ten. Suc­ce­sen hav­de imid­ler­tid en dy­ster bag­si­de. For at skaf­fe ar­bejds­kraft til det enor­me pro­jekt ud­kom­man­de­re­de Sta­lin fan­ger fra GULag, de fængs­ler og ar­bejds­lej­re, hvor vir­ke­li­ge el­ler ind­bild­te fjen­der af sta­ten blev

holdt fan­get og of­te myr­det el­ler tvun­get til at sli­de sig ihjel.

Hel­ler ik­ke kul­tur­min­der blev skå­net. Bul­l­doze­re trom­le­de byg­nin­ger og he­le kvar­te­rer ned. Fx for­svandt Ok­ho­t­ny­kvar­te­ret med dets små bu­tik­ker og det be­røm­te Ho­tel Los­kut­naya, hvor zar­ti­dens sto­re for­fat­te­re som Do­sto­jevskij og Tol­stoj i sin tid holdt til. End ik­ke kir­ker og ka­ted­ra­ler var fre­det. For at gø­re plads til fle­re kamp­vog­ne på Den Rø­de Plads lod Sta­lin bå­de et ka­pel og den kunst­fær­digt ud­før­te Ka­zan-ka­ted­ral fra 1600-tal­let jæv­ne med jor­den.

Kir­ken og ka­pel­let blev genop­ført ef­ter Sov­je­tu­ni­o­nens fald, men Moskva bæ­rer sta­dig præg af Stal­ins hård­hæn­de­de mo­der­ni­se­ring. Min­der om dik­ta­to­ren selv rum­mer by­en til gen­gæld kun få af. Kort ef­ter sin død faldt Sta­lin nem­lig i unå­de. Hans grav­mæ­le be­står der­for nu blot af en en­kelt sten og en bu­ste af gra­nit.

K C O T S R E TT U H S

IMAGESELEC­T

Den Rø­de Plads kun­ne rum­me he­le 40.000 sol­da­ter og 1.850 kø­re­tø­jer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.