Or­de­nen er fuld af sym­bo­ler

I fri­mu­rer­nes hemmelige ri­tu­a­ler ind­går mysti­ske gen­stan­de og sym­bo­ler. De fle­ste hen­vi­ser til den ån­de­li­ge rej­se, lo­ge­brød­re­ne me­ner at væ­re i færd med.

Historie (Denmark) - - HEMMELIGE SELSKABER -

nyhe­den om lan­dets nye stor­lo­ge spred­te sig hur­tigt over he­le Eu­ro­pa. Snart hav­de en­ten lo­ka­le el­ler re­præ­sen­tan­ter fra de en­gel­ske lo­ger grund­lagt af­de­lin­ger i bå­de Spa­ni­en, Frank­rig, Tys­kland og Hol­land.

Overalt ap­pel­le­re­de bro­der­ska­bet til over­klas­sens gent­le­men. Ef­ter år­hund­re­der med re­li­gions­krig fik de en­de­lig mu­lig­hed for at mø­de an­dre kul­ti­ve­re­de her­rer i fred og for­dra­ge­lig­hed – trods re­li­gi­øse for­skel­lig­he­der.

Fri­mu­rer kom på pi­ne­bæn­ken

Frem­gan­gen for det hemmelige bro­der­skab fik Eu­ro­pas ka­tol­ske kon­ger til at ryn­ke bry­ne­ne. Re­gen­ter­ne fryg­te­de, at or­de­nen var en for­læn­gel­se af det pro­te­stan­ti­ske sty­re i Eng­land. Først gjor­de Hol­land fri­mu­re­ri­et ulov­ligt, og den 28. april 1738 band­ly­ste pa­ve Cle­mens den 12. fri­mu­rer­lo­gen. Han for­bød ka­to­lik­ker at bli­ve lo­ge­med­lem­mer med or­de­ne:

“Hvis dis­se folk ik­ke udø­ve­de ond­skab, hav­de de ik­ke be­hø­vet at ha­de ly­set så me­get”. Med an­dre ord: Bag de luk­ke­de dø­re til­bad fri­mu­rer­ne i vir­ke­lig­he­den Sa­tan. Plud­se­lig var det ble­vet far­ligt at væ­re fri­mu­rer, og det fik den schweizisk­fød­te bri­te Jo­hn Cou­stos at mær­ke i 1743, da han vil­le grund­læg­ge en fri­mu­rer­lo­ge i Lis­sa­bon. Cou­stos blev an­holdt af den po­rtu­gi­si­ske in­k­vi­si­tion – den ka­tol­ske kir­kes re­li­gi­øse dom­stol. For­hørs­rap­por­ten af­slø­rer de pin­s­ler, Cou­stos måt­te ud­stå:

“Han blev pla­ce­ret på en pi­ne­bænk, bin­din­ger­ne gjort fast, og han blev in­for­me­ret af mig, no­ta­ren, om, at hvis han dø­de un­der ope­ra­tio­nen, el­ler hvis et ben bræk­ke­de, el­ler hvis han mi­ste­de en af si­ne san­ser, vil­le fejl­en væ­re hans egen og ik­ke ef­ter­for­sker­nes (…) Han fik den or­di­ne­re­de tor­tur, hvil­ken va­re­de me­re end det kvar­te af en ti­me”.

Ef­ter­føl­gen­de blev Cou­stos dømt til at væ­re sla­ve i fem år. Den en­gel­ske am­bas­sa­dør kom ham dog til und­sæt­ning, og hjem­me i Eng­land ud­gav Cou­stos i 1746 en bog om si­ne li­del­ser. Bo­gen var kun med til at gø­re fri­mu­re­ri­et end­nu me­re po­pu­lært. I lø­bet af 1700- og 1800-tal­let

hav­de fri­mu­rer­ne held til at til­træk­ke en lang ræk­ke sam­funds­spid­ser over he­le den vest­li­ge ver­den. Fle­re med­lem­mer af Stor­bri­tan­ni­ens mest frem­sy­ne­de vi­den­ska­be­li­ge fore­ning, Roy­al So­cie­ty, var fri­mu­re­re – her­un­der Ja­mes Watt, op­fin­de­ren af den før­ste vir­ke­lig ef­fek­ti­ve damp­ma­ski­ne.

Mu­sik­ge­ni­et Wol­f­gang Ama­deus Mozart blev fri­mu­rer i 1784, og og­så for­fat­te­re som Ru­dy­ard Ki­pling og Oscar Wil­de var med. I USA ind­lem­me­de or­de­nen mor­monis­mens grund­læg­ger, Jo­seph Smith jr.

Lo­ge­brød­re skab­te må­ske USA

Og­så mag­tens mænd lod sig lok­ke af fri­mu­re­ri­ets mystik: Eng­lands se­ne­re kong Edward 7. blev ind­vi­et som fri­mu­rer af sel­ve­ste den sven­ske kon­ge i Sto­ck­holm i 1868, li­ge­som den bri­ti­ske mi­li­tær- og stats­mand Win­ston Chur­chill lod sig in­d­rul­le­re i or­de­nen. Og nok så be­mær­kel­ses­vær­digt tal­te fri­mu­rer­or­de­nen fle­re mar­kan­te for­ta­le­re for 1700- og 1800-tal­lets uaf­hæn­gig­heds- og de­mo­kra­ti­be­væ­gel­ser. Det gæl­der den ita­li­en­ske lands­fa­der Giuseppe Ga­ri­bal­di og de lat­i­na­me­ri­kan­ske re­vo­lu­tions­hel­te Simón Bolívar og José de San Martín, men og­så Benja­min Franklin, en af for­fat­ter­ne til USA’s uaf­hæn­gig­hed­ser­klæ­ring, og sel­ve­ste Ge­or­ge Was­hin­g­ton, lan­dets før­ste præ­si­dent. Fri­mu­rer­nes ev­ne til at re­k­rut­te­re mar­kan­te per­son­lig­he­der gav næ­ring til de man­ge te­o­ri­er om or­de­nens skjul­te hen­sig­ter, som pib­le­de frem nær­mest fra be­gyn­del­sen.

En af de mest sej­li­ve­de myter knyt­ter sig til net­op Benja­min Franklin, Ge­or­ge Was­hin­g­ton og grund­læg­gel­sen af USA. Iføl­ge kon­spira­tions­teo gan­ske en­kelt op­ret­tet af at ska­be en “ny ver­dens dem selv i spid­sen. Et af “ne” fin­des på dol­lar­sed­le der er på­trykt tek­sten “no­vus or­do secl­orum” – “en ny or­den i vor tid” – samt et så­kaldt alt­se­en­de øje. Det­te sym­bol bru­ges og­så af fri­mu­rer­ne. Det he­le bli­ver ik­ke min­dre mistæn­ke­ligt af, at bå­de kunst­ne­ren og kon­struk­tø­ren bag Fri­heds­gu­din­den i New York – hen­holds­vis Frédéric Bart­hol­di og Ale­xan­dre Gu­sta­ve Eif­fel – var fri­mu­re­re.

Og fak­tisk, me­ner te­o­ri­ens til­hæn­ge­re, stod fri­mu­rer­ne bag en af de vig­tig­ste be­gi­ven­he­der på vej­en mod den ame­ri­kan­ske re­vo­lu­tion: det så­kald­te te­sel­skab i Bo­ston den 16. de­cem­ber 1773, hvor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.