Her begyndte Spaniens guldalder
Sevilla var i mere end 200 år centrum for Spaniens import af guld og sølv fra Amerika. Guldflåderne gjorde byen til landets mest velhavende.
Folk, som i begyndelsen af 1500-tallet gik tur på havnen i Sevilla i det sydlige Spanien, kunne opleve et højst usædvanligt skue. Fra skibe ankommet fra den nye verden på den anden side af Atlanterhavet bar søfolk forunderlige sager: Højrøde chilipebre, tomater, kartofler, piggede ananas og duftende kakaobønner. Madvarerne var så sære, at spanierne ikke vidste, om de skulle spise dem eller bruge dem som pynt.
Størst opmærksomhed tiltrak lastens store kister sig imidlertid. De tunge trækasser var nemlig fyldt med guld, sølv og ædle sten – alt sammen i mængder, som ingen før havde set eller forestillet sig.
Eventyret begyndte 11 år tidligere, da den italiensk-fødte søfarer Christoffer Columbus i sin søgen efter søvejen til Indien anløb Amerika. Opdagelsesrejsende, missionærer og lykkeriddere fulgte i Columbus’ kølvand og udforskede det ukendte kontinent, som viste sig at bugne af ædle metaller.
Spanierne holdt sig ikke tilbage, men plyndrede uden skrupler guldbarrer og fint forarbejdede kunstgenstande fra de indfødte, som de brutalt nedkæmpede.
Da de forarbejdede ædelmetaller slap op, sendte spanierne de indfødte i minerne. Her knoklede arbejderne sig til døde, så spanierne kunne sende endnu flere værdier med guldflåderne til Sevilla.
Floden beskyttede handlen
Byen var et naturligt valg som indskibningshavn. Sevillas placering – omkring 80 km inde i landet ad floden Guadalquivir – sikrede nemlig, at værdierne var godt beskyttet både på den sidste del af rejsen, og når de kom i land. Købmænd havde da også i århundreder brugt havnen til handel med både nær og fjern.
Da Sevilla i 1503 fik kongeligt monopol på handlen med Amerika, blomstrede havnen og byen som aldrig før.
Bystyret i den dybt katolske by besluttede at bruge en del af indtægten på den nye katedral, som allerede var under opførelse. Sevillas katedral, som stod færdig i 1528, er endnu i dag verdens største gotiske kirkebygning.
Befolkningen voksede
Fra katedralen opsteg mange fromme bønner for guldflådernes sikkerhed på rejsen, men kirken blev brugt til andet end gudsdyrkelse. Byens voksende skare af købmænd samledes ved dens port for højlydt at diskutere handelsanliggender.
Uroen fik præsterne til at klage til bystyret. For at sætte en stopper for uvæsenet opførte kong Filip 2. en storslået ny bygning til købmændene. Huset, Casa Lonja de Mercaderes, kom til at danne
rammen om både købmændenes møder og administrationen af handlen.
Imens voksede befolkningen hastigt fra 50.000 indbyggere i 1530 til 150.000 i 1588. Sevilla var nu ikke blot Spaniens rigeste by, men også den største.
Sevilla blev imidlertid offer for sin egen succes. Den voksende handel vede rummeligere skibe, og de nye f jer var for store til at sejle gen Guadalquivir. Fra omkring 1680 a hovedparten af transporterne fra Am ka i stedet kystbyen Cádiz.
Guldflåderne sejlede i 1790 for s gang. Spanien havde da formøblet standen på krige i Europa og kunne længere bekoste trafikken over Atlan Sevillas forbindelse med havet be dog: Byen har siden 2. verdenskrig godt på skibsbyggeri og er nu desude populært udflugtsmål for turister, de kommer med krydstogtskib til Cádiz