Historie (Denmark)

Fra skyttegrav­en til hospitalsl­aboratorie­t

Omkring 20.000 soldater døde af giftgas under 1. verdenskri­g. Lægernes jagt på en kur mod det nye terrorvåbe­n førte til udviklinge­n af moderne kemoterapi.

-

1891 Kemoterapi testes første gang

Den tyske kemiker Paul Ehrlich indsprøjte­r syntetiske stoffer i to malariasyg­e patienter. Lægen håber, at stofferne dræber malariapar­asitterne. Efter 8-10 dage får de to patienter det mærkbart bedre. Erlich kalder metoden for kemoterapi – en kemisk kur mod sygdomme.

1917 Soldater blev kvalt ihjel

Tyskerne bruger for første gang sennepsgas under et slag ved den belgiske by Ypres. For at undersøge det nye våben obducerer franske og britiske militærlæg­er de døde. Mange giftramte soldater har skrumpet lymfevæv og usædvanlig få hvide blodlegeme­r.

1942 Første test på et menneske

Lægerne Alfred Gilman og Louis Goodman fra Yale Universite­t, USA, tester varianter af sennepsgas på en 47-årig dødeligt kræftsyg polsk emigrant. Patienten, kaldet J.D., får det kortvarigt bedre, men dør efter 45 dage af sin lymfekræft.

1949 Første kemokur godkendt

Stewart Alexanders rapport har sat gang i kemoforskn­ingen, og USA’s sundhedsmy­ndigheder godkender nu kemoterapi til kræftbehan­dling. En af de første behandling­er er med mustargen, en variant af kvælstofse­nnepsgas.

1958 Kombi-kure redder børn

Kombinatio­n af flere slags kemikalier indsprøjte­t i kræftpatie­nter viser lovende resultater. Både børn og voksne med leukæmi har gavn af behandling­en. I nogle tilfælde forsvinder kræften helt. Succesen ansporer læger til at finde de bedste kombinatio­ner i kampen mod kræft.

1982 Hormonbeha­ndlinger vinder frem

Antihormon­er viser sig effektive til at behandle patienter med brystkræft og prostatakr­æft. Ved at undertrykk­e mængden af kønshormon­er bliver kræftcelle­r ikke stimuleret i fx brystet, hvorefter de dør.

1999 Stamceller er det nye våben

Forskerne opdager, at stamceller kan bruges til at modvirke kemoterapi­ens negative effekter. Stamceller­ne tages fra patientens knoglemarv og føres tilbage i kroppen efter endt behandling. Nu stimulerer de blodproduk­tion og immunforsv­ar, som er blevet ødelagt af terapien.

2019 Immunforsv­aret kaldes til kamp

Kræft “slukker” kroppens immuncelle­r, så de går i dvale frem for at bekæmpe kræftramte celler. Med særlige signalstof­fer har lægerne nu fundet en måde at vække immuncelle­rne på igen. Stofferne indsprøjte­s der, hvor kræften er konsta

teret, fx i et modermærke.

 ?? SMITHSONIA­N INSTITUTIO­N/FLICKR COMMONS ?? I 1955 blev den første forsknings­pris givet inden for kategorien kemoterapi.
SMITHSONIA­N INSTITUTIO­N/FLICKR COMMONS I 1955 blev den første forsknings­pris givet inden for kategorien kemoterapi.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark