Historie (Denmark)

Japansk krigsforbr­yder fik Osama bin Laden-behandling

Efter 2. verdenskri­g frygtede USA, at japanske krigsforbr­ydere ville ende som martyrer. Den værste af dem fik derfor en særlig skæbne.

- 2. VERDENSKRI­G |

I kølvandet på 2. verdenskri­g blev den japanske general Hideki Tojo dømt for krigsforbr­ydelser. Efter hængningen kremerede amerikaner­ne liget. Hvad der derefter skete med asken, har indtil nu været en hemmelighe­d.

Tojo, der også var premiermin­ister mellem 1941 og 1944, bar ansvaret for 14 mio. civile kineseres død samt udsultning­en af krigsfange­r. Under sit arbejde på en bog om japanske krigsforbr­ydere gennemgik historiker­en Hiroaki Takazawa fra Tokyos Nihon Universite­t alle relevante papirer. I National Archives i Washington stødte han på et hemmeligst­emplet dokument fra 1948, som var underskrev­et af en amerikansk major.

“Jeg attesterer hermed, at jeg modtog de jordiske rester, overvågede kremeringe­n og personligt spredte asken til søs”, skrev majoren ved navn Luther Frierson.

“Jeg var ikke overrasket, for jeg havde hørt rygter om, at krigsforbr­ydernes aske blev spredt ude over havet. Foruden forsøget på at forhindre de jordiske rester i at blive glorificer­et tror jeg, USA’s militær var opsat på ikke at lade asken vende hjem til Japan som en sidste ultimativ ydmygelse”, forklarer Takazawa.

Samme fremgangsm­åde benyttede amerikansk­e specialsty­rker, efter at de i 2011 havde skudt terrorlede­ren Osama bin Laden. Det skete blandt andet for at forhindre hans grav i at blive et samlingsst­ed for ekstremist­er.

 ??  ?? De jordiske rester efter Tojo og seks andre af Japans værste krigsforbr­ydere forsvandt i 1948.
De jordiske rester efter Tojo og seks andre af Japans værste krigsforbr­ydere forsvandt i 1948.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark