VIKINGEKVINDE REJSTE VERDEN RUNDT
Hun koloniserede Grønland, fødte den første europæer på amerikansk jord og drog på pilgrimsfærd til Rom. Historiens mest berejste viking, Gudrid Thorbjørnsdatter, brød alle normer i jagten på eventyr og oplevelser.
Det er en forårsdag lidt efter år 1000. Rystende af sult og kulde sidder den 15årige Gudrid Thorbjørnsdatter på et klippeskær i havet syd for Grønland og spejder efter skibe. Gudrid var på vej over Nordatlanten med et stort skib lastet med norsk tømmer til de grønlandske vikinger. Men farvandene heroppe nordpå er lunefulde, og under et voldsomt uvejr for et par dage siden kom skibet ud af kurs og løb på et rev.
Sammen med 14 andre skibbrudne forsøger Gudrid at holde modet oppe, selvom flere af deres rejsefæller er fulgt med skibet ned i dybet og aldrig vil nå levende frem til vikingekolonien i Sydgrønland. Omsider får Gudrid øje på et langskib, der ganske uventet glider ud af tågen. Håbet om redning stiger hos den forkomne unge kvinde, og hun begynder at huje og vinke for at fange kaptajnens opmærksomhed.
Ifølge “Grønlændernes saga” blev de skibbrudne på klippeskæret opdaget af selveste Leif den Lykkelige, der var på vej hjem fra Vinland – det nye land, han har fundet i det, vi i dag kalder Nordamerika. Gudrid og de andre overlevende bliver hentet med en jolle, så Leif kan tage dem med til Grønland. De 15 overlevende når frem til vikingekolonien, men de var tydeligt afkræftede, og i løbet af vinteren dør de fleste af dem af sygdom.
Gudrid er dog ikke til at slå ud. Hun er fuld af eventyrlyst og udlængsel, for hun kan ikke få Leifs spændende beretninger om den ukendte, nye verden ud af hovedet.
Vølve forudså Gudrids skæbne
I år 925 indledte vikingerne en ny æra i erobringen af Nordatlanten, da 25 skibsbesætninger sejlede med Erik den Røde vestover fra Island mod det nyligt opdagede Grønland. Den store ø fik angiveligt sit navn af Erik den Røde – han ville tiltrække islandske vikinger, der manglede græsningsarealer til deres får.
På denne tid kom Gudrid Thorbjørnsdatter til verden på gården Arnarstapi i den vestlige ende af den islandske halvø Snæfellsnes. I første omgang valgte hendes far, Thorbjørn, ikke at slutte sig til sin ven Erik den Rødes ekspedition – ifølge én teori, fordi han ikke ville forlade sin lille datter.
Gudrid Thorbjørnsdatter kendes fra både Grønlændernes saga og Erik den Rødes saga. Selvom de to sagaer er uenige om visse detaljer, fortæller de to middelalder-manuskripter i grove træk den samme historie om den eventyrlystne Gudrid. Allerede tidligt stod det klart, at den unge vikingepige længtes efter en mere spændende tilværelse end et liv som bondekone på Island. I Erik den Rødes saga bliver Gudrid beskrevet som: “...en smuk kvinde og yderst gæv i hele sin adfærd”.
I en alder af ca. 15 forlod hun de trygge rammer på Island og drog til vikingekolonien på Grønland, hvor hun nu hørte forunderlige historier om Vinland. Omkring år 1000 levede der 400-500 mennesker i Erik den Rødes største koloni ved Grønlands sydspids. Ambitiøse nyankomne gjorde klogt i at stå på god fod med koloniens grundlægger, Erik, og hans familie, blandt dem sønnen Leif den Lykkelige, der fungerede som koloniens leder efter Erik den Rødes død.
Den første vinter boede Gudrid hos Eriks fætter, hvor hun i en tid med hungersnød trådte i karakter som en lederskikkelse. Da en omrejsende spåkvinde – vølven – kom forbi gården, var den kristne Gudrid ikke bleg for at synge en gammel hedensk tryllevise for at hjælpe vølven med at spå om næste års høst.
Som tak for skønsangen spåede vølven også Gudrid:
“Du skal her i Grønland indgå det bedste ægteskab, selv om det ikke bliver langvarigt, for dine veje peger ud mod Island, og dér skal en både stor og god slægt komme fra dig.”
Efter et års tid på Grønland indgik Gudrid – ganske som vølven spåede – ægteskab med Leif den Lykkeliges lillebror Thorstein – angiveligt fordi hun håbede, at han ville tage hende med til Vinland. Og inden længe stævnede de mod vest i et langskib, men Thorstein havde ikke sin brors erfaring med navigationen til Vinland – skibet kom ud af kurs, og besætningen måtte tilbringe en hel sommer i bølgernes vold nær det nuværende Nuuk.
Da de endelig kom hjem, blev Thorstein syg og døde. Dybt nedslået slog den 17-årige enke Gudrid sig ned på Erik den Rødes gård Brattalid, men