Historie (Denmark)

Hvem blev først bortført af en ufo?

En aften i 1961 er Betty og Barney Hill på vej hjem i deres bil, da de får øje på et lys på himlen. To timer senere vågner de op et helt andet sted – og langsomt begynder brikkerne at falde på plads.

-

Betty og Barney Hill havde aldrig set noget lignende. Oppe på den mørke himmel – langt ude på landet i New Hampshire – havde det amerikansk­e ægtepar kl. 22.30 den 19. september 1961 fået øje på et hvidt lys, som bevægede sig i forskellig­e retninger.

Mens Hill-parret måbende sad i deres bil, åbenbarede et pandekagef­ormet fartøj med farverige lys sig på himlen over dem. Barney trykkede instinktiv­t speederen i bund for at komme væk, mens Betty sad med hovedet ude af sideruden. Parret hørte dernæst nogle summende lyde, og så mistede de begge bevidsthed­en. Da parret kom til sig selv to timer senere, sad de i deres bil ca. 50 km borte og kunne intet huske fra de foregående timer. Men så, nogle dage senere, begyndte både Betty og Barney at drømme om grålige væsener, der bragte parret om bord på deres fartøj og udførte eksperimen­ter på dem. Den nat i 1961 så Betty og Barney ikke blot et mystisk flyvende objekt – de blev også ofre for en af historiens første påståede ufo-bortførels­er. I første omgang tog Hill-parret kontakt til militæret og forskellig­e psykiatere, og hændelsen nåede først medierne i 1965.

Historien vakte stor opmærksomh­ed, og den blev både beskrevet i bøger og filmatiser­et. Betty og Barneys oplevelse blev snart normen for ufo-bortførels­er, og deres beretning indvarsled­e en veritabel storm af lignende rapporteri­nger, som kredsede om medicinske eksperimen­ter og hukommelse­stab. Antallet af ufo-bortførels­e toppede midt i 1970’erne og har siden været dalende. Forskerne er ikke enige om, hvorfor ellers raske mennesker oplever ufo-bortførels­er, men flere har bl.a. foreslået søvnparaly­se og falsk erindring som mulige forklaring­er.

 ?? KENNETH C. ZIRKEL ?? Antallet af påståede ufobortfør­elser eksplodere­de i løbet af 1960’erne.
Et skilt placeret ved hovedvejen Route 3 viser, hvor den berømte UFO- bortførels­e i 1961 angiveligt fandt sted.
KENNETH C. ZIRKEL Antallet af påståede ufobortfør­elser eksplodere­de i løbet af 1960’erne. Et skilt placeret ved hovedvejen Route 3 viser, hvor den berømte UFO- bortførels­e i 1961 angiveligt fandt sted.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark