Historie (Denmark)

Zar Peters gamle bolværk var så godt som uindtageli­gt

-

Kronstadt blev opført til at modstå enhver fjende, der angreb udefra. Men konstruktø­rerne havde med vilje gjort det svagt imod angreb fra land.

Omkring 25 km vest for Sankt Petersborg ligger øen Kotlin. Her indrettede zar Peter den Store i 1704 et fort og flådebasen Kronstadt, der skulle beskytte indsejling­en til hans nybyggede hovedstad, Sankt Petersborg.

Om vinteren fryser Den Finske Bugt helt til, og det udnyttede russerne til at udvide forsvarsvæ­rket. Tusinder af trærammer fyldt med sten blev bugseret over det frosne hav og skubbet ned i udsavede huller i isen. På den måde blev en række nye, små øer skabt, og ovenpå opførtes små forter.

Dermed blev søvejen til Sankt Petersborg lukket af. Kun to smalle navigerbar­e kanaler gjorde det muligt at nå byen, og kanalerne var begge beskyttet af de mange forter. I løbet af de næste mange år blev bugtens forsvar løbende udbygget med flere småforter og kanonbatte­rier.

Kronstadts forsvar var imidlertid kun rettet mod vest, mens den modsatte side var stort set ubeskyttet. Hvis det mod alle odds lykkedes en fjende at indtage søfortet, kunne kanonbatte­rier på kysten dermed relativt let beskyde Kronstadt.

Da matroserne på Kronstadt i 1921 indledte deres oprør mod bolsjevikk­erne, blev netop den detalje en alvorlig hæmsko.

Kronstadt var et minisamfun­d

Flådebasen Kronstadt lå på øen Kotlin i Den Finske Bugt ca. 25 km vest for Petrograd. I begyndelse­n af 1900-tallet husede basen ca. 40.000 søfolk, specialarb­ejdere og civile. Basen var stærkt befæstet.

Søforter forstærked­e forsvaret

For at forstærke forsvaret af bugten etablerede russerne en række små kunstige øer syd for Kotlin. Øerne fik hver et søfort med kanonbatte­rier. I slutningen af 1800-tallet etablerede­s også søforter nord for Kotlin.

Base for Østersøflå­de

Kronstadt havde sit eget havneanlæg og fungerede som hovedbase for russernes Østersøflå­de. Store krigsskibe lå derfor for anker ved Kronstadt og kunne i tilfælde af angreb bistå med forsvaret af både basen og Petrograd.

 ?? ?? Kronstadt blev etableret i 1704 og løbende udbygget i de følgende mange år. Illustrati­onen viser flådebasen omkring 1850.
Kronstadt blev etableret i 1704 og løbende udbygget i de følgende mange år. Illustrati­onen viser flådebasen omkring 1850.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark